Kampen om femtepladsen ved VM i håndbold blev en underlig omgang. Danmark var klart bedst i første halvleg og gik til pause med en føring på hele fire mål.
Men så gik Klavs Bruun Jørgenens tropper i stå. Helt i stå. Og derfor kunne Rusland pludselig bringe sig foran efter en stime på hele seks scoringer i træk. I playeren herover kan du høre landstrænerens reaktion på det i en time out.
Hægtet af
Efter time outen i starten af anden halvleg fik Danmark koblet sig på russerne igen. Faktisk kom Danmark igen foran, men så blev værterne hægtet endegyldigt af. Endnu engang af en russisk scoringsstime – denne gang på fire mål.
Netop fire mål endte med at være forskellen på de to hold. Rusland sikrede sig nemlig femtepladsen med en sejr på 25-21.
Pudsigt nok blev Danmarks pauseføring også skabt ud fra en længere scoringsstime på fem mål. Se her hvordan det gik til i slutningen af første halvleg: