VIDEO Norge knuser Rusland i VM-kvartfinalen

Norge var i særklasse mod Rusland i VM-kvarfinalen, hvor det blev til en sejr på hele 17 mål.

Norge viste ingen nåde, da de onsdag aften besejrede Rusland med hele 34-17 i VM-slutrundens sidste kvartfinale.

Norge var dominerende fra start af, hvor de kom foran med 8-2, inden Rusland fik lidt bedre fat efter en veltimet timeout fra træner Jevgenij Trefilov.

Russerne fik lukket hullet, men så tog Norge med en storspillende Nora Mørk fat igen, og Norge gik til pause foran med 15-8.

Russiske statister

I anden halvleg stod der Norge på det hele, mens Rusland blot var statister.

Mens Rusland slet ikke kunne få angrebsspillet igen, scorede de norske kvinder efter behag.

Det hele endte med en storsejr på 34-17 til de forsvarende norske verdensmestre.

Dermed skal de op mod Holland, der har Helle Thomsen som træner. Holland besejrede Tjekkiet tidligere i dag.

VM-semifinalerne hedder dermed Frankrig - Sverige og Holland - Norge, og de spilles begge på fredag.