VIDEO Her vendte Rumænien semifinalen

Efter at have været bagud i det meste af kampen scorede Rumænien fire mål på stribe.

Den helt forrygende semifinale mellem Norge og Rumænien så flere gange ud til at tippe til Norges fordel både i første og anden halvleg. Men lige pludselig fik rumænerne gang i en scoringsstime, der vendte helt rundt på scoringstavlen i VM-turneringens klart bedste kamp.

I løbet af fire minutter scorede Rumænien fire mål på stribe, og dermed vendte de 20-17 til 20-21.

Specielt det sidste mål sagde en del om Norges forfatning mit i anden halvleg. Angrebsspillet var gået i stå og så kunne bolden sendes ind i et tomt norsk mål.

Nordmændene fik dog gang i spillet og pressede kampen ud i to gange fem minutters ekstra spilletid. Her var Norge en my bedre og vandt kampen med 35-33 efter en scoring af Camilla Herrem i sidste sekund.

I VM-finalen skal Norge møde Holland.