VIDEO Klavs Bruun: Tæt på perfekt

Landstræner Klavs Bruun glæder sig over den danske indsats mod Japan, som ha kalder tæt på perfekt.

Klavs Bruun er yderst tilfreds med sejren.

Danmark fik en strålende start på VM, da de japanske håndboldkvinder i Herning blev besejret med 30-21. I løbet af kampen kom mange danske spillere på banen, også dem der har døjet med skader.

Landstræner Klavs Bruun glæder sig over den sikre sejr, og selvom han gerne havde set flere danske mål, roser han indsatsen.

- Vi vidste godt, det ville blive noget rodet angrebsspil indimellem. Vi ville selvfølgelig gerne have scoret et par mål mere, og så have holdt dem under de 20 mål, så havde det været helt perfekt. Men jeg er meget tilfreds, siger Klavs Bruun til DR.

Danmarks næste opgave er søndag mod Tunesien. En kamp, som Danmark spås at vinde komfortabelt. Du kan se hele interviewet med Klavs Bruun i videoen øverst i artiklen.