Tre ting vi lærte af sejren over Tunesien

DR’s håndboldekspert Camilla Andersen peger på tre svar, som landstræner Klavs Bruun Jørgensen kan tage med fra opgøret mod Tunesien.

De danske håndboldkvinder slog i sin anden kamp ved VM på hjemmebane Tunesien med 32-20. Trods den store danske sejr var det et opgør, der til tider forekom rodet og en anelse uskarpt fra dansk side.

Alligevel vurderer Camilla Andersen, at kampen gav nogle svar, som Danmark kan tage med videre i VM-turneringen.

Målmænd i VM-form

Vi har to gode målmand som begge er VM-klar. Har over to kampe været vores stærkeste kort. Rikke Poulsen stod igen fin kamp og viste mod Tunesien den helt rigtige attitude.

Sandra Toft blev svigtet lidt mere af sit forsvar, men havde dog flere fine redninger. Lover godt for resten af VM-turneringen.

Stærke venstrebacks

Anne Mette Hansen og Stine Jørgensen spillede begge en flot kamp mod tuneserne. Stine Jørgensen profiterede flere gange af gode opspil fra medspillerne og Anne Mette Hansen brugte sin fysik til at gøre tingene selv og var dejligt direkte i sit spil. Rikke Skov må nok erkende, at hun ikke kommer ikke til at spille så meget i angrebet fremover.

Anne Mette Hansen jubler efter en scoring mod Tunesien. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Skarpe fløje – i den ene side

Begge venstrefløje viste fin træfsikkerhed mod Tunesien. Ann Grete Nørgaard spillede en flot første halvleg og Maria Fisker kom ind og leverede varen i anden halvleg. De nyder begge godt af, at presset i det danske angrebsspil går meget fra højre mod venstre. Det sker næsten i samtlige angreb.

Begge venstrefløje viste fin træfsikkerhed mod Tunesien. Ann Grete Nørgaard spillede en flot første halvleg og Maria Fisker kom ind og leverede varen i anden halvleg. De nyder begge godt af, at presset i det danske angrebsspil går meget fra højre mod venstre. Det sker næsten i samtlige angreb.

Det kan dog vise sig at blive et problem senere i turneringen, hvis vi ikke også formår at få vendt spillet. Spillerne i højre side får oftest bolden, når de er på vej baglæns, og så er det svært at blive farlige. Så i modsætning til venstresiden blev det ikke til mange afslutninger fra højrefløj. Og dem der kom, de blev oftest brændt.