Mads Mensah bliver ikke klar til aftenens VM-kamp mod Sverige.
I stedet har landstræner Gudmundur Gudmundsson valgt at indskrive landsholdets 17. mand Niclas Kirkeløkke ind i truppen til kampen.
- Vi har konstateret, at Mads Mensah har brug for noget pause, og derfor har vi valgt at sætte Niclas Kirkeløkke i spil, siger landstræner Gudmundur Gudmundsson i en pressemeddelelse fra DHF.
Mads Mensah blev skadet under opvarmningen lørdag inden kampen mod Egypten, hvor han fik forstrækning i maven. Han bliver i Frankrig og kan dermed komme i spil senere i turneringen.
22-årige Nicklas Kirkeløkke, der har spillet fem landskampe, får dermed slutrunde-debut.