Hvis du i barndommen gik til håndbold, har du næsten med garanti prøvet at være med til et af de mange påskestævner, der findes rundt omkring i Danmark.
Så husker du måske også din træner, der tænder lyset i sovesalen, før fanden fik sko på, fordi I skulle spille kamp, inden du kunne nå at få søvnen ud af øjnene.
Sådan en oplevelse får kvindelandsholdet i håndbold til OL, der begynder om ni dage.
- Jeg håber ikke, det bliver ligesom Rødspætte Cup (internationalt påskestævne i Frederikshavn, red.), hvor man skal varme op ude i gangen med en boomblaster, siger Louise Burgaard til DR Sporten.
Håndboldkvinderne kickstarter OL dagen før åbningsceremonien, hvor de spiller deres første indledende gruppekamp mod Slovenien. Det gør de på det for håndboldspillere, der er vant til eftermiddags- og aftenkampe, ukristelige tidspunkt klokken 9.00 om morgenen.
Derfor har træningslejren op til legene været med et skema, der er rykket frem, så alt foregår tidligere på dagen, end det plejer.
Eksempelvis har holdet spillet to interne træningskampe klokken 9 for at vænne sig til kamptidspunktet.
- Jeg er glad for, at vi øver det, og jeg glæder mig til at se, hvordan min krop reagerer. Det er jo også en del af den olympiske ånd, at man ikke har samme spilletidspunkter. På en måde synes jeg, det er rart at blive udfordret, og på en måde synes jeg, det er hammerirriterende, siger stregspilleren Rikke Iversen.
- Jeg er ikke A-menneske, og jeg glæder mig til, at vi skal teste det og prøve at stå op til den tid, vi skal op til den første kamp, og gå i gang med opvarmning klokken 8 og kampen klokken 9, fortæller Louise Burgaard.
- Vi kommer for at vinde
Senest håndboldkvinderne repræsenterede Danmark ved OL var for 12 år siden i London. Dengang var den tidligste danske kamp klokken 11.15. Og så røg holdet forresten ud efter det indledende gruppespil med blot én sejr.
12 år er lang tid, og det danske hold er af en anden kaliber nu, til trods for at der er en genganger i den danske trup.
31-årige Louise Burgaard var med i London, da hun stadig kunne kalde sig teenager.
- Jeg forventer, at det bliver en helt anden oplevelse. Jeg kan nærmest ikke huske det. Jeg var 19 og havde svært ved at forstå, hvor stort det var. Det skal jeg ellers love for, at jeg ved nu, og det er noget, man har jagtet lige siden.
- Det er helt sindssygt at være så tæt på nu, når det er noget, man har drømt om siden 2012. Lige nu er der bare et væld af følelser indeni. Jeg skal holde snuden i sporet, frygter for at blive skadet og al mulig andet, fortæller den kommende Odense-spiller, der er i gang med at flytte hjem til Danmark, mens OL-forberedelserne står på.
Et eventuelt flytterod får dog ingen betydning, forsikrer Louise Burgaard, der heller ikke slækker på ambitionerne.
- OL er det største for os, og det er så sjældent. Vi kvalificerede os hverken i 2016 eller 2021, så for mange af os, der har været en del af gruppen længe, er det kæmpe stort.
- Vi skal finde balancen mellem at svæve på en sky og holde begge ben på jorden. Det er stadig håndbold, og vi kommer for at vinde.
Du kan følge alle begivenhederne fra OL i Paris på alle DR's platforme.