KARAKTERER Anne Mette Hansen bedste spiller i knusende finalenederlag

- Det var nat og dag for Anna Kristensen. Starten var til et rent 12-tal, hvor hun forhindrer masser af scoringer, og det burde have givet Danmark føringen med mindst et par mål. Det skete desværre ikke, og ligeså god første halvleg var med otte redninger – ligeså meget i den anden ende af skalaen var anden halvleg, hvor det kun blev til én redning.

- Det ændrer dog ikke på, at Anna Kristensen inden kampen fortjent blev kåret til most valuable player for hele turneringen efter en fantastisk slutrunde.

- Offensivt var det ikke Trine Østergaard kamp, som brændte to store chancer i den første halvleg af kampen. Det så ud til at mindske hendes lyst til at tage chancer rent offensivt. Dog skal hun have ros for sin defensive indsats og specielt de første ti minutter, hvor hun igen og igen fik bremset Thale Deila med gode aktioner.

- Jeg er så vild med køligheden hos Aagot, og jeg er så vild med det mod, som den danske højrefløj spiller med. For det kan godt være, at det er en af verdens bedste keepere, der står i kassen, men det er ikke meget plads Aagot skal bruge.

- Og der er heller ikke meget at sætte på Aagots effektivitet, der scorede på de tre chancer, hun fik. Desværre var der op til flere situationer, hvor afleveringerne ud til Aagot blev for uskarpe.

- God kamp og generelt rigtig god turnering.

- Spillede små 47 minutter på den danske venstrefløj, og her var der ikke mange bolde at arbejde med. Et enkelt udspil blev det til, og her var Emma Friis effektiv, som hun generelt har været gennem hele turneringen.

- Forsvarsmæssigt lå Emma Friis og arbejdede med højderne, men jeg synes generelt, hun traf mange gode beslutninger i løbet af opgøret.

- Fik små 12 minutter på banen, og modsat fløjkollega Emma Friis fik hun hele tre bolde at arbejde med. Den første omsatte hun sikkert til mål, men ved de to resterende stod der desværre norske redninger på menuen.

- Her manglede hun lige det sidste, hvilket, taget chancernes størrelse i betragtning, burde have været løst bedre.

- Jeg synes, der var nogle hårde domme over Rikke Iversen fra de to serbiske dommere. Jeg er med på, at Iversen var udfordret kampen igennem – særligt overfor Henny Reistad – men jeg synes også, at to af hendes udvisninger ikke var der.

- Men det ændrer ikke på, at der manglede initiativ i Rikke Iversens spil, og at hun alt for ofte kom til at stå på mellemhånd og tabte dueller.

- Spillede 33 minutter og kom ekstra under tryk efter Rikke Iversens røde kort. Hun gjorde som hun plejer - nemlig at lægge masser af energi og fysik i sit defensive arbejde.

- Offensivt endte det med én afslutning til et enkelt mål, hvilket også illustrerer, at der ikke var meget at arbejde med for Kaja Kamp.

- Danmarks bedste offensive kort skuffede ikke i finalen. Hun brugte lige to angreb til at komme i gang, men så skal jeg love for, at hun tog skeen i den anden hånd og viste det, hun har vist hele turneringen.

- At hun spiller med meget stor tro på egne evner og træder nu endnu mere i karakter for det danske hold. Endte opgøret med to dejlige assists og fem mål.

- I store dele af opgøret var det en dansk defensiv, der sammen med Anna Kristensen havde godt styr på det norske hold. Specielt første halvleg var Line Haugsted utrolig stærk og aggressiv i duellerne og kontrollerede egentlig Henny Reistad, som man nu kan styre verdens bedste spiller.

- Dog var anden halvleg en anden fortælling, hvor der var større rum og masser af undertalsminutter, hvilket gav usikkerhed og flere norske scoringer.

- Jeg synes, der er noget hjerte hver eneste gang, Michala Møller går på banen. Der er masser af fysik, og det klæder det danske hold. Hun tager initiativ, viser både stor skudstyrke og stor gennemslagskraft.

- Forsvarsarbejdet i første halvleg var fornemt overfor Thale Deila, og jeg synes, hun burde have fortsat med at spille i anden halvleg.

- Generelt en fornøjelse set over hele turneringen.

- Det var ikke alt, der lykkedes for hende, men man bliver nødt til at rose hende for at bringe liv og tro på, at man godt kunne hente det norske hold i anden halvleg. For der var masser af fart, mod og gode aktioner.

- Det resulterede også i fem scoringer. Desværre var der også for mange situationer, hvor Mie Højlund lige manglede det sidste, men indstillingen og indsatsen var der ikke en finger at sætte på.

- Det var en meget svær kamp for hende, da det norske forsvar var super godt indstillet på hende. De tog et defensivt udgangspunkt og fik lukket ned for hendes store styrker i duelspillet. Det resulterede i mange flere tekniske fejl, end vi er vant til at se fra hende.

- Dog viste Elver ved flere lejligheder hendes fantastisk flow og gik fra kampen med tre mål på syv forsøg.

- Helt forståeligt er Mette Tranborg ikke i samme EM-form som de øvrige spillere på holdet. Og derfor var det også et voldsomt pres, Jesper Jensen lagde på hende, ved at hun skulle dække den meget fysisk stærke Thale Deila i anden halvleg.

- Der må vi bare være ærlige at sige, at det slap Tranborg ikke godt fra. Deila snød Tranborg igen og igen og fik hende også udvist.

- Helt overordnet har Danmark spillet en flot turnering, men der var godt nok mange udfordringer mod Norge.

- Det helt grundlæggende problem var angrebsspillet, som Danmark og Jesper Jensen aldrig fandt løsningerne på. Det var en genistreg fra den norske pendant Hergeirsson at tage så defensivt et udgangspunkt og lægge så meget tryk på Helena Elver, at hun ikke havde mange afleveringsmuligheder hverken til den ene eller anden side. Det blev aldrig løst og heller ikke ved 7 mod 6-spillet, som dog i perioder gav større chancer.

-Når man rent taktisk har så svært ved at score mål og samtidig ikke ønsker at prioritere kontrafasen, så kan man ikke score særligt mange mål, og så vil man tabe til et stærkt norsk hold anført af Henny Reistad.

- Derudover burde Sandra Toft have fået chancen i anden halvleg, og Jesper Jensen burde have sparret Mette Tranborg, der tydeligt ikke var i EM-finaleform, hvilket er fuldt forståeligt.