Drømmen om OL blev i dag ødelagt for den danske håndboldsspiller Rene Toft Hansen.
Stregspilleren har overrevet sit ledbånd og næsten hele korsbåndet og kommer derfor ikke med til EM slutrunden i Polen i januar - men hvad måske endnu mere nedslående er, at han også misser OL til sommer i Rio.
- Håndbold er for mig en fantastisk sport. En sport hvor jeg kan have en masse drømme og mål. Et af dem var at opleve et OL sammen med min bror. Den forsvandt igår, sammen med en masse andre drømme og mål for 2016, skriver Toft Hansen i det instagram-post, du kan se herunder.
Rene Toft Hansen må altså se til fra sofaen, når det danske landshold - med brormand Henrik Toft Hansen ombord - spiller EM i Polen.