Den danske landstræner i herrehåndbold, Gudmundur Gudmundsson, har fredag udtaget den bruttotrup, hvorfra han skal finde de 14 spillere, som skal spille OL i Rio.
Truppen består af 20 mand uden de store overraskelser, men en enkelt spiller kan stadig klemme sig ind i varmen.
- Jeg er i dialog med både René Toft og hans klub, og sidst på denne måned skulle vi efter planen få en afklaring på, om han kan deltage, siger landstræneren til Dansk Håndbold Forbunds (DHF) hjemmeside.
- Hvis han får grønt lys af sin læge og klubben, vil vi gerne have ham med på samlingen.
Truppen mødes 6. juli og påbegynder optakten til OL, som starter 5. august.
Truppen på 20 mand ser således ud:
* Målmænd:
Niklas Landin, THW Kiel
Jannick Green, Magdeburg
Kevin Møller, Flensburg-Handewitt
* Fløjspillere:
Lasse Svan Hansen, Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Casper U. Mortensen, Hannover-Burgdorf
Anders Eggert, Flensburg-Handewitt
* Stregspillere:
Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt
Henrik Toft Hansen, Flensburg-Handewitt
Jesper Nøddesbo, FC Barcelona
Alexander Lynggaard, St. Raphael Var
* Bagspillere:
Morten Olsen, Hannover-Burgdorf
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen
Mikkel Hansen, PSG Paris
Lasse Andersson, KIF Kolding København
Michael Damgaard, Magdeburg
Henrik Møllgaard, PSG Paris
Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold
Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg
/ritzau/