Nu skal der være fokus på, at man får en masse tid til at arbejde med nogle af de ting, der ikke fungerer. Jeg synes, det danske hold godt kan blive skarpere på mange forskellige ting. Blandt andet skal man arbejde med et koncept for kontrafasen, hvor man skal finde ud af, hvem der gør hvad, og hvem der skal trække den her kontrafase. Det har været Danmarks varemærke før hen.
Både angrebsmæssigt og forsvarsmæssigt er der også stadig nogle ting, som har godt af en omgang træning. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik mere gang i de danske fløje og fik gang i nogle større baner med nogle krydsspil, så man får sat hinanden mere i scene.
Blandt andet skal Mikkel Hansen sættes mere i scene, i stedet for at det er ham, der har den sidste hånd på mange af de sidste angreb.
Det handler om, at man lægger en plan for, hvordan man vil gøre tingene. For eksempel har man en Henrik Mølgaard, som står i forsvaret, og som i PSG ligger og bidrager rigtig fint og scorer mål i kontrafasen. Det, synes jeg, mangler lidt på det danske hold.
Problemet er, at når vi spiller en kamp mod Norge for eksempel, der er så vigtig, ender det med, at vores dygtige fløje – tager man kontrafasen fra - sammenlagt har to afslutninger, og det er simpelthen for lidt. Og så handler det jo meget simpelt om, at man angrebsmæssigt får lagt nogle spilsystemer ind, hvor man kan skabe et rum og angribe på ydersiden.
Det er dér, hvor Kasper Søndergaard kan være rigtig vigtig. Det har vi også set i de her kampe. Han er farlig selv, men han er også dygtig til at få sine fløjspillere med. Det betyder, at vi får spillet bredere og Hans Lindberg og Lasse Svan får flere afslutninger.
I det hele taget har Kasper Søndergaard været den helt store vinder. Han spiller jo kun en halvleg og går alligevel fra banen og har scoret en fem til seks mål pr. kamp. Han er dygtig til at komme på det brede punkt og dygtig til at trække forsvaret bredt, så der også skabes mere plads til de andre. Og så har han været godt skydende, men formår samtidig også at spille stregen og få bolden ud til fløjen.
Mikkel Hansen er først og fremmest en verdensklassespiller, og vi forventer alle sammen, at han spiller godt hver eneste landskamp. Det kan være svært at leve op til. Men med det spil, som Gudmunddur Gudmundsson gerne vil spille, kommer Mikkel Hansen til at mangle fart. Og så er de andre hold også så dygtige, at de godt ved, at de skal pakke sig sammen omkring Mikkel Hansen, så han ikke selv kommer til fadet, som man så i kampen mod Norge.