Hvem har ikke prøvet at huske tilbage på en bestemt situation, en begivenhed og tænkt over, hvorvidt det overhovedet kunne have været bedre?
Sådan har Niklas Landin også tænkt flere gange, siden han i sommer takkede af som håndboldlandsholdsspiller med en OL-guldmedalje efter 15 års tjeneste i rødt og hvidt.
Konklusionen har dog været - og er stadig - den samme, hver gang tanken har strejfet den nu tidligere landsholdsanfører, siger han i DR-programmet 'Sekunder vi husker.'
- OL i Paris var det perfekte punktum for mig.
- Jeg har altid drømt om at sige stop, mens legen var god. At spille sin sidste landskamp foran 27.000 i en OL-finale. Så skal jeg ikke bede om mere, siger han.
Landin spillede det meste af finalen og havde held med at holde tankerne om landsholdsstoppet på afstand, selv da føringen blev større og større mod tyskerne.
- Jeg var fokuseret på at spille, lige indtil Nikolaj pillede mig ud eller indtil slutsignalet lød. Jeg skulle spille på 100 procent i mine sidste minutter på landsholdet. Jeg skulle bare blive ved, jeg skulle se, hvor mange redninger, jeg kunne få, siger han.
Finalen var afgjort lang tid før slutsignalet, og derfor spurgte landstræner Nikolaj Jacobsen, om ikke Landin ville have en puster på bænken i de sidste fem minutter af kampen, så han kunne blive hyldet af de mange danskere i hallen.
Og på bænken var det ikke længere kampen, der var mest fokus på.
- Jeg står med de andre, jeg har spillet med i mange år på landsholdet og nyder de sidste fem minutter og taler om gamle dage, hvad der lige sker i kampen og alt muligt andet end håndbold.
- Det er for mig det mest fantastiske øjeblik, fortæller han.
'Tager vi tidligt hjem?'
Udadtil forsøgte landsholdet og Niklas Landin at nedtone snakken om det perfekte landsholdspunktum for ham selv og Mikkel Hansen, der havde meldt sit karrierestop efter OL. Men det var ikke nemt.
- Jeg tænkte den turnering igennem mange gange og forsøgte at sige til mig selv, at det var en turnering som så mange andre, men jeg havde masser af aften- og nattetimer, hvor jeg lå og tænkte på, hvad der skulle ske om to uger.
- Kommer det til at være det perfekte punktum, eller tager vi tidligt hjem? forklarer han.
I det indledende gruppespil så det ud til at blive førstnævnte, men i kvartfinalen mod Sverige blev det pludselig tæt. Med et minut igen fik Mikkel Hansen så muligheden for at afgøre kampen på straffekast ved stillingen 32-31, men brændte.
- Der var jeg utryg, fortæller Landin.
Sverige kunne dog ikke udligne i den anden ende på Emil Nielsen i målet, og dermed fortsatte guldtogtet til semifinalen mod Slovenien.
Se eller gense sportssommerens helt uforglemmelige øjeblikke med atleterne, og hør atleterne inklusive Niklas Landin fortælle om dem i 'Sekunder vi husker' på DRTV.
Her udspillede det præcis samme scenarie sig med et straffekast i sidste minut, der blev brændt af Mikkel Hansen. Denne gang var det dog Niklas Landin, der reddede bolden i den anden ende, så landsholdet i sidste ende kunne kalde sig OL-vindere i Landin og Hansens sidste kamp.
- Det var skønt at dele det med ham en sidste gang, men også at give ham muligheden for at vinde OL-guld i sin sidste turnering, siger Niklas Landin.
Det perfekte punktum blev sat med et billede af de to landsholdslegender foran OL-ringene med guldmedaljer om halsen.
- Mikkel og jeg fik taget et sidste landsholdsbillede sammen foran OL-ringene. Der sluttede min landsholdskarriere. Og sammen med en person, jeg har oplevet så meget med. Vi har jo spillet sammen i hele vores landsholdskarriere, så på den måde var det perfekt, siger Niklas Landin.