Der er et skud i bøssen for landstræner Gudmundur Gudmundsson. Danmark skal kvalificeres til OL i Rio. Ellers risikerer løbet med en vis sandsynlighed at blive rettet mod ham selv. For kravet fra sportschef Ulrik Wilbek er klart. Holdet skal vinde en OL-medalje til sommer. Lykkes det så ikke engang at kvalificere sig, vil det være en enorm fiasko.
Efter den skuffende sjetteplads ved EM i januar udtrykte Gudmundur Gudmundsson, at han frygtede, at et stort forventningspres havde påvirket spillerne. Han tænkte formentlig på slutfasen i de afgørende kampe mod Sverige og Tyskland, hvor Danmark begge gange satte føringer over styr, hvad der kostede en plads i semifinalen.
Man kan ikke just påstå, at Wilbek har fulgt Gudmundssons opfordring om at skrue ned for forventningerne. Tværtimod luftede sportschefen første gang sin medaljemålsætning blot et par dage efter landstrænerens udtalelser i det, der kunne virke som en demonstration af, at man med så godt et spillermateriale må leve med presset.
Første OL-medalje til gode
Hvis ellers Gudmundur Gudmundsson er til MU-samtale hos Ulrik Wilbek engang imellem, forestiller jeg mig, at en OL-medalje står højt oppe på udviklingsplanen. En væsentlig årsag til, at det netop var islændingen, der blev hyret til jobbet var, at han tidligere har bevist at have evnerne til at levere varen under den olympiske ild, da han i 2008 blev folkehelt i sit hjemland med sølvet i Beijing.
Nu skal han sikre dansk herrehåndbold det eneste stykke metal, som mangler i samlingen. Mens det er lykkedes at vinde ti EM- og VM-medaljer, er det aldrig blevet til medaljer ved et OL. Tættest på kom bolsjedrengene i 1984 med en fjerdeplads. Men i jobbet som dansk landstræner har Gudmundsson endnu til gode at smage succesen efter at have misset semifinalerne ved begge sine mesterskaber i jobbet. Ganske vist blot med marginaler, men hvem husker på marginaler, når de forkerte hold præsenteres på medaljeskamlen?
Kroatien, Norge og Bahrain venter i Boxen. En gruppe der bestemt ikke giver plads i ”fast lane” til check in-skranken mod Copacabana. Mens Bahrain ikke bør volde problemer, beviste Kroatien til gengæld ved EM, at de er tilbage på toppen efter et generationsskifte ved at sikre bronzemedaljer, mens de norske håndboldgutter skrev historie med nationens første semifinaleplads nogensinde, der mundede ud i en fjerdeplads.
Ikke samme selvtillid
Med 12.000 tilskuere i ryggen til de to svære opgaver fredag og lørdag er Danmark ganske vist bookmakernes favorit. Men syvmålsnederlaget til Tyskland i sidste weekend afslørede, at oplevelserne ved EM endnu ikke er rystet af. Som Mads Mensah Larsen fortalte mig ved torsdagens afsluttende træning, går holdet ikke på banen med den samme selvsikkerhed som for et par sæsoner siden. De er blevet nemmere at slå ud af kurs.
Men der bliver ikke plads til slinger i valsen – eller den brasilianske samba. Lykkes det ikke herrelandsholdet at kvalificere sig til Rio, vil det være første gang siden 1992, at der slet ikke er danske håndboldhold på banen ved et OL. Det vil ikke blot være et kæmpe prestigetab for dansk håndbold men også en streg i regningen for Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark, der medregner håndboldmetal i deres målsætning om ti medaljer til sommer – det højeste antal siden 1948.
Gudmundur Gudmundsson har vendt de afgørende momenter fra januar måneds EM med spillerne og drøftet, hvordan holdet undgår en lignende nedtur, når det spidser til under det allerstørste pres. Det er blevet analyseret ned til mindste detalje, og landstræneren kunne sågar på sekundtal huske, hvornår det gik galt for Danmark i de skæbnesvangre møder med Sverige og Tyskland.
Så forhåbentlig har holdet lært af modgangen, så det denne gang er Mikkel Hansen & co., der skyder med skarpt i Herning, mens Gudmundsson kan fjerne forventningspressets seksløber fra tindingen og i stedet bruge sin vidunderlige håndboldhjerne på at give os alle nogle store oplevelser til sommer i Rio.