Da Thomas Arnoldsen i sommer tog karrierens største skridt og skulle vænne sig til at kalde Mikkel Hansen og Niklas Landin sine holdkammerater i Aalborg, svigtede den sikreste af alle følelser ham lige pludselig.
At håndboldbanen var et rart sted at opholde sig.
I stedet "knækkede filmen" for generationstalentet, og bagspilleren endte med at være sygemeldt i seks måneder, fordi han var fysisk og mentalt overbelastet.
Så det er en taknemmelig 22-årig fyr, der i februar vendte tilbage og onsdag mødte ind i landsholdslejren til ugens træningskamp mod Schweiz.
Det har krævet professionel hjælp og støtte fra Aalborg Håndbold at nå hertil, lyder det ærligt fra Arnoldsen, som har følt at få begge dele, betingelsesløst, stillet til rådighed.
- Det har 100 procent været på mine præmisser. Det var det første, klubben sagde. Jeg skulle først være tilbage, når jeg var klar. Det er jeg rigtig glad for i dag, siger Thomas Arnoldsen.
Glemte at lytte til sin krop
Nordjyderne har haft et lignende forløb med stjernen Mikkel Hansen, der var sygemeldt med symptomer på stress, og det kunne det unge talent godt mærke i hele håndteringen af sit eget forløb. På en positiv måde.
Mikkel Hansen har fortalt, at han overvejede, om han skulle fortsætte karrieren. Havde du også de tanker?
- Ja, er du sindssyg. Jeg ved ikke, om jeg ikke havde lyst til at spille, men jeg havde bare ikke motivationen og havde det ikke godt i det, hvor det førhen var der, jeg havde det godt. Så tanken var oppe at vende, siger Thomas Arnoldsen.
Havde du et fysisk ubehag, når du spillede, eller hvordan kom det til udtryk?
- Ja, det havde jeg, siger landsholdsspilleren.
At Thomas Arnoldsen på den måde mærkede sit normale frirum blive ufrivilligt indraget var meget ubehageligt.
- Det var også grunden til, at jeg prøvede og gav det et skud. Jeg blev bare ved med at spille, fordi det normalt altid har givet mig den ro, jeg har haft behov for, men lige pludselig gav det mig ikke den ro mere.
- På et tidspunkt var jeg nødt til at sige stop, ellers ved jeg ikke hvor fanden det var endt henne, siger Thomas Arnoldsen.
Er stadig ved at lægge puslespillet
Turen ned i hullet - og op igen - har lært håndboldtalentet mange ting om, hvordan ledningerne er trukket oppe på øverste etage, og at det i sidste ende er vigtigt at lytte og være ærlig.
- Det tager jeg med. Også at håndbold er én ting, men at det også er vigtigt at have det godt udenfor, fordi det ikke er hele ens liv.
- Nogle gange, når man er inde i boblen og det hele kører, føler man, at håndbold er alt, og så glemmer man nogle af de andre ting.
Det har været vigtigt at holde fast i de refleksioner, også efter comebacket til banen, forklarer Thomas Arnoldsen.
For han kan godt mærke, at toget kører derudad, masser af kampe i ind-, udland og nu også for landsholdet, men tingene skal helst ikke køre af sporet igen.
- Jeg ved godt, hvornår filmen den knækkede, men valgte at ignorere det til at begynde med, og det er måske også derfor, at det har taget længere tid, end det burde.
- Det var hårdt, og jeg er stadigvæk der, hvor jeg tænker "hvad skete der egentlig?". Det er et puslespil, der ikke er samlet, siger Thomas Arnoldsen i hotellobbyen i Aarhus, hvor han - som eneste mand - har medbragt sine håndboldsko til presseseancen, selvom træningen først er senere på eftermiddagen.
Så har man vist genfundet glæden ved at stå på et halgulv.