Der er spillere, der går gennem en hel karriere uden at vinde noget som helst, og så er der Simon Pytlick, som i en alder af 23 år har hævet et VM-trofæ, to danske mesterskaber og to pokaltitler.
De kollektive meritter i den holdsport, hvor han alene sidste år også høstede personlig hæder som VM's bedste venstreback, kontinentets mest værdifulde spiller og blev kåret til årets fund i dansk idræt.
Han deler på mange punkter skabelon med sin gode ven Mathias Gidsel. Unge fyre, store talenter. Velovervejede, tænkende og talende.
Simon Pytlick forklarede i 2021 til DR Sporten, hvordan han som barn i en håndboldfamilie altid fik at vide, at han skulle tage tingene i sit eget tempo.
- Jeg kan huske, at min far (tidligere landstræner Jan Pytlick, red.) engang sagde, "det kommer, når det kommer, og hvis det ikke gør, er det sådan, det er", lød det fra Simon Pytlick, da han netop var kåret til årets talent i den danske liga.
Men det må alligevel have været svært at holde fast om rattet og bevare roen, efter Pytlicks landsholdsgennembrud nærmest gjorde ham i stand til selv at bestemme både landekode og lønramme.
Tror du, at det får en betydning senere i din karriere, at du så tidligt har prøvet og vundet alt det, du har?
- Jeg tror helt sikkert, at det vil sætte sit præg. At hvis der kommer en periode, hvor jeg ikke vinder så meget, så vil jeg have svært ved at acceptere det, siger Simon Pytlick ved det igangværende EM, hvor Danmark fredag aften spiller semifinale mod værtsnationen Tyskland.
- Jeg har også gået med tanken om, at det godt kan være, at jeg, når jeg har vundet så meget i så ung en alder og været så privilegeret, på et tidspunkt står med følelsen af 'hvad så nu?'.
- Der håber jeg utrolig meget, at de folk, jeg har omkring mig, kan være med til at motivere mig, og at jeg har nogle redskaber, som kan gøre, at jeg vil vinde endnu mere, siger Simon Pytlick.
Håndboldens lille beskyttede værksted
Som beskuer fra nærmeste hold til Simon Pylicks bratte, bragende ankomst på håndboldlandsholdet forstår man godt, at det aktuelt ikke er motivationen, der synes sværest at grave frem.
Det går jo strålende. Så langt strækker den beskedne, unge mand sig gerne uden at sprælle imod.
Lige nu er det let at komme ud af fjerene om morgenen, og vi må bladre en del årskalendere igennem for at finde det seneste tidspunkt, hvor lysten føltes hæmmende.
- Vi skal helt tilbage til tiden som U16-spiller, da jeg gik på efterskole, hvor der var så mange andre ting end håndbold, der fyldte i livet. Jeg har ikke stået i min tid som professionel og tænkt 'ej, hvor gider jeg ikke', fordi jeg har været i miljøer, hvor det har været fedt, og hvor jeg har trivedes godt. Og vundet.
Nuvel, der er da dårlige dage, men når stjernespilleren først møder ind til det job, han beskriver som at kunne leve af sin hobby, ruller det.
Her tror Simon Pytlick i bund og grund ikke, at han er programmeret meget anderledes end holdkammeraterne på landsholdet, som denne onsdag står presset sammen i en hotelreception i Køln.
Mange verdensmestre samlet på meget lidt plads.
- Hvis du kigger hen på manden, der står derovre. Selvom han snart er 40 år, tror jeg heller ikke, at du får ham til at sige, at han har haft mange dage, hvor han har tænkt, at det var røv og nøgler, siger Simon Pytlick og peger på forsvarsspecialisten Henrik Møllgaard.
Men hvad tror du, der adskiller dig og jer fra alle andre? Hvis vi lidt firkantet deler folk op i elitesportsfolk og resten. Hvor går skillelinjen?
- Når man først har prøvet den adrenalinfølelse, vi går med i hverdagen, når vi skal til kamp, og følelsen af at lykkes personligt og som hold. Altså, den er så enorm og stærk, at den vil jeg ikke have taget fra mig eller bytte væk for noget som helst, siger Simon Pytlick.
- Folk udefra kan godt tænke 'nej, hvor har de lagt mange timer i træningslokalet. Meget rugbrødsarbejde. Det har været kedeligt'. Jamen det er jo betalt af, så snart du kommer til en slutrunde. På én måned. Om vi taber eller vinder, vil jeg stadigvæk kigge tilbage og tænke, at det var det fedeste.
Havde aldrig klaret sig alene
Flensburg-Handewitt-spilleren har samtidig den opfattelse, at det for ham personligt har haft stor betydning, hvilken opdragelse han fik med sig ud af barndomshjemmet på Thurø i det Sydfynske Øhav.
- Du skal i en vis grad være hærdet. Det går ikke, at du har været et barn, som er blevet curlet rundt, fordi så bliver det hårdt at være elitesportsudøver. Der et stort pres fra medier, fra fans, fra sponsorer, fra omverdenen.
- Min opdragelse har været vigtig, og jeg er også skolet godt i, hvordan det er at være i et elitesportsmiljø.
Man kunne dog umuligt have forberedt sig på alt det, Simon Pytlick allerede har oplevet. Han har i et vist omfang måttet asfaltere, mens han kørte, og står nu i en topprofileret klub og frister sig en tilværelse som vigtig profil for Danmark.
Der er meget på tallerkenen. Allerede.
Hvad tror du, kommer til at afgøre, om du brænder sammen i alt det her?
- Det er forhåbentlig ikke noget, jeg skal forholde mig til de kommende par år, men jeg tror helt sikkert, at noget, der ville få mig til at brænde sammen, er, hvis jeg kommer på et hold, hvor jeg ikke trives eller er i et miljø uden følelsen af fællesskab.
- Så ville jeg køre død i at være på et håndboldhold og kunne lige så godt have gået til en individuel sportsgren og være blevet tennisspiller. Jeg må være ærlig og sige, at jeg slet ikke kan se mig selv være individualist på den måde.
- Men jeg er ikke bange for at brænde ud, fordi jeg også har så stor tiltro til mig selv, siger Simon Pytlick.
Danmarks semifinale mod Tyskland spilles i Lanxess Arena i Køln fredag aften klokken 20.30. Kampen kan følges direkte i DR LYD, i LIGA på P4 samt på dr.dk. TV 2 viser opgøret.