KARAKTERER Fløjvikar var bedste kvinde mod Slovenien

Elma Halilcevic vikarierede for en træt Emma Friis mod Slovenien og viste, at hun er til at regne med.

Elma Halilcevic imponerede med seks mål på seks forsøg og blev vurderet som kampens bedste af Lars Krogh Jeppesen.

Det var ikke lige skønt hele vejen igennem, men i sidste ende vandt de danske håndboldkvinder relativt sikkert med 33-26 over Slovenien.

Den noget jævne præstation er også afspejlet i DR Sportens håndboldekpert, Lars Krogh Jeppesens, karakterbog, hvor to spillere kun lige akkurat består.

Dagens bedste var reserven på venstrefløj, Elma Halilcevic, der er den eneste dansker, der kom op blandt topkaraktererne.

Se karaktererne her.

Anna Kristensen: 4

Anna Kristensen. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- For første gang i turneringen havde Anna Kristensen ikke sin bedste dag. Hun fik hverken fat i fløjene eller mellemdistanceskuddene.

- Fik dog ikke ret meget hjælp fra et tamt forsvar, men det ændrer ikke på, at hun for første gang i turneringen ikke skal have 10 eller 12.

Sandra Toft: 7

Sandra Toft. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- For få dage siden var det utænkeligt at se Sandra Toft i det danske mål, men hun var tilbage med redninger, god forudseenhed og klogskab i sit spil.

- Seks redninger på 17 forsøg vidner om en god landskamp for den rutinerede keeper.

Trine Østergaard: 4

Trine Østergaard. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Fik hele anden halvleg, men var stort set arbejdsløs udover en enkelt kontramulighed, der desværre ikke blev til en scoring.

- En stille dag for Trine Østergaard, der ikke var involveret i hverken godt eller skidt i forsvaret.

Andrea Aagot Hansen: 7

Andrea Aagot Hansen. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Sætter igen streg under, hvor mange afviklingsmuligheder og hvor meget mod der er i hendes spil.

- Spillede hele første halvleg og blev noteret for fem mål på seks forsøg. Dejlig kamp af Andrea Aagot.

Sarah Iversen: 7

Sarah Iversen. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Sarah Iversen viste både godt stregspil og god offensiv effektivitet på de fire bolde, hun fik at arbejde med, hvor det blev til tre mål på fire forsøg.

- Desværre blev hun også kampens dårlige nyhed i kraft af hendes knæskade fem minutter før tid. Jeg krydser fingre for, at det ikke er alvorligt, for hun vil blive savnet, hvis hun ikke er med i resten af turneringen.

Rikke Iversen: 4

Rikke Iversen. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Da der var mest brug for det, valgte Jesper Jensen Rikke Iversen og Anne Mette Hansen til den danske midterblok i forsvaret, og det gav et kæmpeløft.

- Det gjorde det ikke mindst i kræft af Rikke Iversens gode evne til at vurdere taklinger eller parader og første fremmest hendes evne til at bruge sin fysik til at lave frikast.

Kaja Kamp: 4

Kaja Kamp. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Fik en stor rolle, for det var hende, der valgt til at ligge fremme i Jesper Jensens 5-1-forsvar, hvilket hun gjorde godt med sin store kraft og fremdrift i benene på trods af enkelte tabte dueller.

- Offensivt kom hun frem til fire afslutningen i sine 28 minutter, hvor halvdelen blev omsat til mål.

Mette Tranborg: 02

Mette Tranborg. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Lige så god hun var i kampen mod Tyskland, lige så meget på bagben var hun i kampen mod Slovenien.

- Helt grundlæggende så det ud til, at spændingniveauet var alt for lavt, og det klæder absolut ikke hendes spil at få to klodsede udvisninger i kampen.

Kristina Jørgensen: 7

Kristina Jørgensen. (Foto: © Claus Fisker, Ritzau Scanpix)

- Det var skønt at se mere fart, bedre overblik og flere gode beslutninger fra Kristina Jørgensen.

- Når hun tilmed krydrer det med at i fart på det rigtige tidspunkt og smide bolden i nettet, er det virkelig noget, der klæder det danske spil.

- Det håber jeg, hun tager med mod Hollland, for der får vi brug for at løsne op fra distancen.

Anne Mette Hansen: 7

Anne Mette Hansen. (Foto: © Bo Amstrup, Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

- Anne Mette Hansen var den spiller, der skød brystet frem, da der var allermest brug for det, med gode aktioner og i kraft af hendes attitude og måde at få holdet op i gear.

- Hun spiller med mere autoritet og flere gode beslutninger. Gik fra banen med tre mål på fire forsøg og én assist.

Michala Møller: 7

Michala Møller. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Skøn kamp af Michala Møller, der var mere aggresiv og spillede med større fremdrift, og det blev til fire mål på fem frosøg i 45 minutter på banen.

- Jeg er vild med, når hun bevæger sig uden bold og kommer op i fart, så dejlig kamp af Michala Møller, der også viste stor fysik defensivt.

Mie Højlund: 02

Mie Højlund. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Ikke den bedste dag på kontoret for Mie Højlund, der fik godt 13 minutter på banen. Her kom hun alt for tæt på det slovenske forsvar og ville generelt for meget på for kort tid.

- Gik fra banen med et mål på fire forsøg og to tekniske fejl.

Helena Elver: 7

Helene Elver. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Dirigerede og styrede offensiven med stort overblik og rigtige beslutninger, som hun har gjort i hele turneringen.

- Var specielt i første halvleg dominerende, men efter pausen sneg der sig flere tekniske fejl ind i hendes spil, og effektiviteten dalede også markant, da hun missede tre afslutninger på kort tid.

- Ændrer ikke på, at det var en god landskamp, og at hun er det stærkeste danske kort i offensiven mod Holland.

Helene Kindberg: 7

Helene Kindberg. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun fik ikke mange minutter, men jeg skal love for, at hun var effektiv med flere gode aktioner.

- Hendes finte mod højre klædte særligt det danske angreb, så god kamp af Helene Kindberg, der scorede to mål og også viste fint overblik med en enkelt assist.

Elma Halilcevic: 10

Elma Halilcevic. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- Kan man snakke om en spiller, der greb chancen? Så er det i hvert fald den vævre venstrefløj.

- Ikke nok med at hun scorede på alle sine seks forsøg, så spillede hun også med masser af fart og overblik. Det er en nydelse at se alle de tekniske finesser og afslutningsmuligheder, hun vælger.

- Gik fra banen som banens bedste efter en overbevisende præstation.

Jesper Jensen: 4

Jesper Jensen. (Foto: © Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix)

- To point er det eneste, det danske hold kan tage med sig efter en lunken kamp mod underdoggen Slovenien, og jeg synes, at den danske landstræner må tage ansvaret, for der manglede ild i øjnene og frem for alt taklinger i defensiven.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man prøver at få mere ud af sådan en kamp end bare to point, så man fik forberedt sig på den allerbedste måde inden duellen om semifinalen mod Holland.

Uden for bedømmelse: Stine Eiberg Jørgensen

Gennemsnit: 5,6