Hvis landsholdshåndbold på kvindesiden lever af uforudsigelighed, skal sporten snart have ansat en dygtig sælger, hvis harpiksfolket fortsat vil have os andre til at tro på, at alt kan ske.
Vi står i hvert fald igen midtvejs i december måned og tager tilløb til en weekend, hvor Danmark, Norge og Frankrig er nået semifinalerne ved et mesterskab.
For Jesper Jensen er det sjette turnering som landstræner, siden han overtog posten i 2020, og alle gangene har førnævnte trio været repræsenteret, når medaljerne skal fordeles.
Genkendeligheden er efterhånden slående.
Er kvindehåndbold blevet forudsigeligt?
- Nej, men jeg synes, at der er tre hold, der har vist en form for kontinuitet. Danmark, Norge og Frankrig. Det er seks ud af seks. Det er super flot, at det har været sådan, siger Jesper Jensen.
- Det er os tre, der lige nu har domineret de sidste mange år. Desværre med Norge og Frankrig som nummer et og to de fleste gange.
Han er mange ting, Jesper Jensen. Taktisk, tænkende, troværdig. Og så er han ikke dum.
Den gren i toppen af træet, han selv sidder på, er han ikke meget for at save i.
Hør hvad landsholdsspilleren Mie Højlund tænker om her:
Højreback og forsvarsspecialist Mette Tranborg medgiver, at kvindehåndboldens turneringer er præget af gengangere ved opløbsstrækningen, men det er egentlig ikke nyt, mener hun.
Tidligere var det Norge, Frankrig og Rusland. Nu er sidstnævnte af åbenlyse årsager ude af ligningen.
- Jeg synes jo, at der på en eller anden måde er begyndt at skabe sig en top, og de tophold kan stadigvæk godt tabe kampe til hold længere nede, og der er en helt masse ærgerrighed og ambition i de hold, der ligger lige under toppen, siger Mette Tranborg.
- Jeg synes ikke som sådan, at det er gået i stå, men det er rigtigt, at der helt klart er en tendens til, at det er de samme, som kæmper om medaljerne, siger hun.
Kan det blive problematisk?
For et dansk kvindelandshold, der efter VM-bronze i 2013 måtte vente helt til 2021 for igen at træde op på et podie, giver det da mening, at det nuværende verdensbillede luner.
Spørgsmålet er så, om det kan fortsætte ad samme spor.
Er der ikke en fundamental udfordring i, at vi nærmest kunne sætte os ned inden EM og sige, at det nok er de tre, der skal spille semifinaler?
- Jooo... men det var lidt noget andet, hvis jeg ikke syntes, at de andre hold også er dygtige, siger Jesper Jensen og fremhæver niveauet hos nationer som Holland, Tyskland og Sverige.
- Jeg synes stadigvæk bare, at der er tre hold, som har opbygget en kultur for at være med i det (den afgørende fase, red.), og det er næsten urimeligt, at vi tager os selv med i den sammenhæng, fordi i fire af de seks turneringer, jeg har været med til, har det været Norge og Frankrig i finalen. De har lige været et nøk foran, siger landstræneren.
Herunder kan du høre Jesper Jensens tanker om, at vi igen har de samme semifinalister:
Her er bagspiller Mie Højlund en smule mere tilbøjelig til at se udfordringer ved, at det i nogen grad og uden større fantasi var muligt at forestille sig programmet til dette EM's finaleweekend på forhånd.
- Jeg synes i hvert fald, at det er ærgerligt. Det gør meget for kvindehåndbolden, hvis flere kunne være med om buddet, og det ikke altid var de samme. Det gør slutrunderne mere spændende, og det gør det måske også en smule sjovere, at det ikke er så forudsigeligt på forhånd, siger Mie Højlund.
Danmarks håndboldkvinder spiller semifinale fredag aften mod Frankrig klokken 20.30. Du kan følge kampen i LIGA på P4 eller se den på TV2.