DR Sportens håndboldekspert Lars Krogh Jeppesen giver efter alle Danmarks kampe ved EM sit bud på tre ting, vi lærte.
Søndag sluttede EM i Sverige, hvor Danmark endte med en fjerdeplads efter nederlag til Frankrig i bronzekampen, og Lars Krogh Jeppesen kigger her på, hvad vi har lært af hele slutrunden.
1. Danmark fremstår som en enhed
- Glæde, begejstring og sammenhold er blevet udtrykt på det her danske hold, og det er rigtig dejligt at se. Samtidig er uroen fra VM fuldstændig væk. Det er én enhed, der marcherer frem, og sådan skal det være på et håndboldhold.
- Det skal Klavs Bruun Jørgensen og Søren Herskind have stor ros for. Det har været en proces, som de gik i gang med fra første dag. Det har ikke været nemt for dem, og der er blevet taget beslutninger, som har gjort ondt, og som de har fået hug for i pressen. Men den forvandling, der har været på det danske hold, har været en fornøjelse at følge.
2. Der er et stykke vej op til de bedste
- Der er stadig meget lang vej igen. Man skal være positiv, og det fint, der er en begejstring. Men man må også dykke ned og se realistisk på, hvad der er sket under turneringen. Man har vundet en meget overkommelig gruppe med Montenegro, som er i gang med et generationsskifte; med Ungarn, der manglede flere store profiler; og med Tjekkiet, som ikke tilhører de store håndboldlandshold.
- Den gruppe gav Danmark mulighed for at få fire point med, men derefter er det altså kun blevet til én sejr, én uafgjort og tre nederlag i de fem efterfølgende kampe. Skal vi op og have medaljer, så er det netop hold som i de fem sidste kampe, vi skal måle os med. Det er Norge, Rusland, Holland og Frankrig.
- Hvis det her danske landshold er drevet af, at vi skal op og have medaljer, så skal der altså lægges et lag på. Så skal vi jo slå nogle af de her store mandskaber. Jeg ved godt, at vi var tæt på, men fakta er altså, at vi taber til Norge, vi taber til Holland, og vi taber til Frankrig. Det er dem, vi skal måle os med, og der er altså stadig et stykke vej.
3. Der er brug for en plan B
- Klavs Bruun Jørgensen og Søren Herskind har nu gjort sig nogle erfaringer i forhold til, hvordan de vil have, at holdet skal spille ved en slutrunde. Men nu er de nødt til både i forsvar og angreb at arbejde mere med en plan B. Der er brug for flere strenge at spille på, hvis vi skal op og matche de allerbedste hold.
- Særligt forsvarsmæssigt er der nogle udfordringer i forhold til, at man dækker på den her måde, for der er ganske få spillere, der er i stand til det. Det er Mette Tranborg, Stine Bodholt, Line Haugsted og Stine Jørgensen. Særligt på backerne er det svært at se alternativer. Det har betydet, at de fire spillere, har spillet virkelig mange minutter og faktisk flere timer mere end nogle af spillerne på de andre EM-landshold, hvor der er skiftet meget. Man er nødt til at se på en anden forsvarsformation, så man kan bruge andre spillere, hvis man ikke kan finde nogen, der kan falde ind i konceptet.
- Angrebsmæssigt skal man måske også se på, om der er render nogle spillere rundt, som ville kunne tilføje landsholdet noget og hjælpe til. Der er stadig en Line Jørgensen, og det ligger lige til højrebenet, at hun skal tilbage. Og så er der en rigtig spændende spiller i Mie Højlund, der har spillet fantastisk i den danske liga, og hun er fremtiden. Det er hun.