Når semifinalerne ved EM i kvindehåndbold i Sverige spilles fredag, bliver det med norsk deltagelse. Det står fest efter tirsdagens kamp mellem Norge og Ungarn.
Det var dog på ingen måde ren cruise control for Norge, der måtte kæmpe hårdt for sejren på 24-23. De norske jenter misbrugte nemlig mange chancer, og da Ungarn samtidig var skarpe i kontrafasen, blev det et tæt opgør.
De to hold fulgtes ad helt til det sidste, hvor den norske stjerne Nora Mørk med tre skarpe afslutninger og mål satte tingene på plads og sikrede sejren.
Dermed er Norge som det første hold klar til semifinalerne ved EM. Danmark møder senere onsdag aften Rusland.