Det er dårligt nyt for det danske kvindelandshold i håndbold, der onsdag kom fra Viborg. En skanning af målvogter Rikke Poulsen lyske viser, at hun ikke bliver klar til EM i Sverige, der starter om halvanden uge.
Den danske nøglespiller står overfor to-tre ugers genoptræning, og dermed når hun ikke at blive klar til slutrunden hos vores svenske naboer. I stedet er udtaget Althea Reinhardt fra Odense Håndbold.
- Vi er rigtig ærgerlige på både vores egne og Rikke Poulsens vegne over, at hun ikke når at blive klar til EM. Vi er heldigvis i den situation, at vi har en rigtig god erstatning klar i Althea Reinhardt, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen i en pressemeddelelse.
Landstræneren råder i forvejen også over Larvik-keeperen Sandra Toft, der nok nu må betragtes som førstevalg på landsholdet under EM.