VIDEO Mikkel, Mikkel, Mikkel dog: Knap så hellig Hansen så rødt

Mikkel Hansen viste sig fra sin lidt hårdere side i aftes mod Ungarn, hvor han fik rødt kort efter tre udvisninger.

Mikkel Hansen er bedst kendt for sine fantastiske aktioner i offensiven, hvor han med sit håndled kan kringle bolden op i hjørnet nærmest efter behag.

Men i aftes så man også en anden side af Mikkel Hansen. En noget voldsommere side af PSG-spilleren, der fik tre to-minutters udvisninger og røg i bad tyve minutter før tid.

Specielt den anden udvisning kunne på en anden aften nemt have været takseret til et direkte rødt kort alene.

Med til historien hører dog, at Mikkel Hansen inden sit røde kort havde scoret seks mål og spillet en rigtig god kamp.

Se de tre udvisninger i videoen over artiklen.