Sveriges håndboldherrer skifter bagspilleren Albin Lagergren ud, fordi den svenske EM-topscorer har pådraget sig en hjernerystelse.
Dermed er Albin Lagergren ikke med i semifinalen mod Danmark fredag aften.
Albin Lagergren fik et slag i hovedet i onsdagens EM-kamp mod Norge, og den 25-årige back har fået konstateret en hjernerystelse.
I stedet for Albin Lagergren er Andreas Cederholm udtaget til Sveriges trup.
/ritzau/