Der var en forrygende stemning i håndboldareneaen i Skjern her til eftermiddag, da de lokale håndboldhelte leverede en overraskende storsejr over ungarske Veszprem i ottendedelsfinalen i Champions League.
Men bragende stortrommer, taktfaste klapsalver og det obligatoriske håndbold-soundtrack var ikke nok til at overdøve assistenttræner Henrik Kronborg.
I starten af anden halvleg var Skjern-spillerne presset af en markering for passivt spil, og hvad gør man så som dedikeret træner på sidelinjen?
Jo, man brøler da af sine lungers fulde kraft en angrebsåbning ind til mandskabet, så hele hallen bliver stille.
Henrik Kronborgs råb og ikke mindst spillernes fremragende præstation førte til en flot 32-25-sejr.
Der er returopgør i Ungarn d. 31. marts, hvor der spilles om videre avancement i Champions League.
Se og ikke mindst hør Henrik Kronborgs imponerende vokalpræstation i videoen øverst i artiklen.