VIDEO Landin i lodret spagat er en af rundens bedste redninger

Den danske landsholdsmålmand smider foden op i hovedhøjde og leverer en fremragende redning.

Niklas Landins krop er smidig på et niveau, som det er de færreste forundt at nå.

Til trods for, at han rager 2,01 meter i vejret, er det ikke et uvant at se Kiel-målmanden flå de lange lemmer ud i positioner, der for de fleste andre ville føre til nærdødsoplevelser.

Den evne benyttede Niklas Landin til fulde i denne runde af Champions League, da hans tyske klub stod over RK Celje.

I første halvleg slap venstrefløjen Tilen Kodrin alene igennem, og han sendte sit skud af sted til højre for hovedet på Niklas Landin, der reagerede prompte ved at redde den ikke med hånden eller hovedet, men med foden der skød til vejrs i det, der bedst kan beskrives som en lodret spagat.

Målfarlig dansker på rundens hold

Den redning sikrede Niklas Landin en andenplads på listen over de bedste redninger i Champions League-runden, kun overgået af Pick-Szegeds Marin Sego.

Du kan se de fem bedste redninger fra runden øverst artiklen og de fem bedste scoringer herunder.

Også Anders Zachariassen fra Flensburg markerede sig med en klinisk præstation på stregen, og den indsats har givet ham plads blandt de syv bedste, der er kommet på rundens hold. Han fik seks forsøg til at score, og han udnyttede dem alle sammen.

De syv spillere, der er udvalgt til rundens hold.