VIDEO En vild skævert i Skjern-brag

Barys Pukhouski havde ikke helt styr på sigtekornet, da han skulle passere Skjerns keeper på et straffekast.

Straffekast. Det burde egentlig ikke være det store problem. Man er tæt på mål, og så lille er målrammen altså heller ikke. Men at det kan være svært at score på straffekast, viste Barys Pukhouski fra HC Motor Zaporozhye, da ukraineren havde muligheden for at udbygge udeholdets føring til 21-19 i Champions League-kampen mod Skjern.

Men den ellers træfsikre Pukhouski havde åbenbart ikke fået harpiks nok på hænderne, for han hamrede bolden flere meter forbi Skjern-keeper Søren Pedersens mål.

- Det er en forbier, der er til at få øje på, som DR's kommentator Jens Jacob Juulsager udbrød efter afbrænderen, der faldt i anden halvleg af kampen, der endte uafgjort 36-36.

Du kan se det kiksede straffekast i videoen herover.