Team Esbjerg vinder håndbolddrama og er klar til Final4 i Champions League

Det danske håndboldhold vandt med to mål over CSM Bucuresti i kvartfinalen og er samlet videre.

Mette Tranborg og Team Esbjerg er i Final 4 i Champions League. (Foto: © ROBERT GHEMENT, Ritzau Scanpix)

Først råbte han af glæde, inden han spurtede ind til sine spillere.

Jesper Jensen var med rette en stolt cheftræner, mens han fejrede Team Esbjergs seneste triumf søndag aften. For andet år i træk er den danske harpiksklub i håndboldens fineste selskab.

Ligesom i fjor var det på bekostning af det rumænske storhold CSM Bucuresti, som blev smækket ud af kvartfinalen med 33-31 i egen arena.

Final 4-stævnet spilles i Budapest 3. og 4. juni. Esbjergenserne skal kæmpe med ungarske Ferencvaros og Györ samt de forsvarende mestre fra norske Vipers Kristansand om titlen. Sidste år endte Esbjerg med en lang næse efter nederlag i både semifinalen og kampen om bronzemedaljerne. (Foto: © ROBERT GHEMENT, Ritzau Scanpix)

Team Esbjerg vandt det første af de to kvartfinaler med 32-28, men det komfortable udgangspunkt blev tryktestet i andet opgør i Rumænien.

CSM Bucurestis fans leverede en lydkulisse af rang, mens spillerne gik fysisk til esbjergenserne, der i perioder lod sig kue.

I første halvleg var Jesper Jensens tropper nede med tre mål - ét mål fra en udligning i den samlede stilling - og CSM Bucuresti så ud til at have duften færten af et comeback. Særligt Cristina Neagu leverede flot håndbold, og Team Esbjerg havde svært ved at lukke ned for bagspilleren.

Ved pausen stod der 16-18 til CSM Bucuresti, hvorfor der var brug for at diskutere slagsplanen i Esbjergs omklædningsrum.

I første halvleg virkede Bucuresti til at have et lille overtag, men kom først foran, da Ema Ramusovic fra stregen lobbede bolden over Anna Kristensen i målet til 15-14. Det fik Jesper Jensen til at tage sin første timeout. Det var dog ikke nok til at stoppe Bucurestis gode stime. (Foto: © ROBERT GHEMENT, Ritzau Scanpix)

Hvad end der blev aftalt, var en succes. Vestjyderne slog kontra på CSM Bucuresti sløsede spil, og pludselig Team Esbjerg i front med 21-20.

Forsvarsmæssigt viste danskerne klassen, hvorfor CSM Bucuresti ikke kunne stille meget op i slutfasen, hvor Esbjergs målvogter Amalie Milling afværgede flere skudforsøg.

Dermed kan Team Esbjerg gøre sig klar til Final4-stævnet i Champions League, som finder sted i Budapest den 3. og 4. juni. Her venter ungarske Ferencvaros og Györ samt de forsvarende mestre fra norske Vipers Kristansand.