Fra mobbeofre til mønsterbrydere: Tvillingerne Bendali elsker håndbold

Aya og Maria Bendali er andengenerations-indvandrere og har spillet håndbold i ni år. En kombination, der er lidt af en sjældenhed.

Tvillingerne Aya og Maria Bendali har spillet håndbold, siden de var tre år gamle.

På Ajax Københavns U12-håndboldhold er der to undtagelser, der bekræfter en regel.

De hedder Aya og Maria Bendali. De er andengenerationsindvandrere, de er tvillinger, og så dyrker de idræt.

Og når de er et særsyn, er det, fordi de bryder med et negativt mønster. Blot 43 procent af pigerne i alderen 7 til 15 år, hvis forældre begge er indvandrere, dyrker nemlig idræt.

Det er langt færre end danske piger med en tilsvarende alder. Her er tallet helt oppe på 84 procent. Det viser tal fra Idrættens Analyseinstitut, som blev offentliggjort i oktober.

- Håndbold er sjovt, og det er en holdsport. Man får noget ud af det i stedet for bare at sidde med sin telefon. Vi lærer andre mennesker at kende, siger de to piger nærmest i kor.

Stortrives i Ajax

Det usædvanlige ved Aya og Maria er ikke bare, at de dyrker idræt, men også at de gør det i en forening. Den seneste opgørelse af danskernes kulturvaner viser nemlig, at kun 24 procent af de nydanskere, der dyrker idræt, er en del af en forening.

Aya og Maries mor, Noura Bendali, er dog én af de indvandrere, der trækker statistikken i en positiv retning. Ud over sine to håndboldpiger har hun også tre drenge, der spiller fodbold.

- Jeg kan godt lide mentaliteten i en holdsport, og det sociale element betyder også meget for mig, så derfor faldt valget på håndbold. Og det har jeg ikke fortrudt, for pigerne stortrives i Ajax København, siger Noura Bendali.

Fra mobbeofre til de seje piger

Tvillingerne Bendali gik tidligere på en skole arabisk privatskole. Men Aya og Maria var ikke som alle de andre piger, og det blev de hængt ud for.

- De havde det hårdt med en gruppe piger, der syntes, at de gik lidt over stregen - fordi de ikke havde tørklæde på, gik med shorts, og tog til stævner, så de blev set ned på. Det var synd, fortæller Noura Bendali.

- De følte sig udstødt. Det har vi så lavet om på, de har flyttet skole til en idrætsskole, hvor det er legalt og fedt og sejt at dyrke sport. Så de er gået fra at være mobbeofre til at være de seje piger.

Bendali-tvillingerne har spillet håndbold, siden de var 3 år gamle. Nu, ni år efter, klør de fortsat på med harpiks, hopskud og indspil til stregen.

De elsker den her sport, og der er ikke nogen, der skal få dem ned med nakken. De fortsætter her, hvor de har det godt.

Specielle badeforhold og reduktion i prisen

Familien Bendali er troende muslimer og kommer fra Marokko. Og det stiller nogle særlige krav til for eksempel badeforhold og mad, når pigerne er ude til håndboldturneringer.

- Jeg synes, at Ajax gør et stort nummer ud af, at de får den mad, de skal. Og er der ikke den mad, de må spise, får de en reduktion i prisen. Så de føler, der bliver taget hensyn til dem – ikke at vi kræver det, siger Noura og tilføjer:

- Jeg kunne forestille mig, at der er mange familier, der vil føle, at de er til belastning for klubben. Enten fordi de ikke må tage til stævner, hvor der er piger og drenge, eller fordi der ikke er mad til dem – badeforhold kan også betyde noget – og det kan afskrække familier fra at sende dem ind i klubberne.

Men for familien Bendali handler det ikke om, hvor de er fra, når først bolden er i spil.

- Når jeg sidder på sidelinjen og ser mine piger, føler jeg en glæde. Jeg bliver stolt over dem, og jeg føler mig genkendt, når jeg er til stævne – så kender vi hinanden på kryds og tværs på diverse hold.

- Vi vil jo gerne banke hinanden, og det vil vores piger også gerne. Men selvom man er modstander, så er man fælles om den her sport, og det betyder rigtig meget, slutter Noura.