Spanien har vild Formel 1-historie, og nu tager den ny drejning

Circuit de Barcelona-Catalunya er den bane, Kevin Magnussen kender bedst.

Spanien har en vild Formel 1-historie med kører-boykot, pirat-løb udenfor VM og en evig ’borgerkrig’ mellem Barcelona og Madrid. (Foto: © SUSANA VERA, Ritzau Scanpix)

Formel 1-feltet er på plads på Circuit de Barcelona-Catalunya til weekendens spanske grandprix.

Spanien har en vild Formel 1-historie med kører-boykot, pirat-løb udenfor VM og en evig 'borgerkrig' mellem Barcelona og Madrid.

Det første spanske grandprix blev afviklet i 1951 - bare et år efter Formel 1-VM startede. En håndfuld gader i Barcelona-bydelen Pedralbes blev afspærret, og Spaniens Grand Prix var også med i VM 1954.

De brede boulevarder i Pedralbes gav selv i datidens simple Formel 1-biler en gennemsnitsfart omkring 170 km/t, og riskoen for både kørere og tilskuere var enorm. Efter en tragisk ulykke under 24-timersløbet i Le Mans i juni 1955, hvor mere end 80 tilskuere omkom, blev banen i Pedrables lukket og Spaniens Grand Prix aflyst.

Løbet kom først tilbage i Formel 1-kalenderen i 1968, da en ny bane i Jarama udenfor Madrid stod klar. Barcelona ville også være med i Formel 1, og i de følgende år blev Spaniens Grand Prix på skift afviklet i Jarama og på en gadebane i Montjuich Park i Barcelona.

Her udspillede en af Formel 1-historiens største skandaler sig. Da Formel 1-feltet ankom til Montjuich Park i april 1975, var de fleste autoværn enten ikke skruet sammen eller bare stukket løst ned i gruset omkring banen. Mekanikerne fra alle teams brugte den første træningsdag på at fæstne autoværnene nødtørftigt, mens teamchefer og kørere diskuterede med de spanske arrangører.

Spanierne insisterede på, at løbet trods den manglende sikkerhed skulle gennemføres. Og de havde en afgørende trumf: Hvis løbet ikke blev afholdt, ville arrangørerne blokere for, at holdene kunne komme ind i paddocken, hvor deres biler og udstyr stod.

Med udsigt til at deres materiel kunne blive beslaglagt, kom alle hold på banen. Den regerende verdensmester Emerson Fittipaldi var dog så utilfreds med forholdene, at han nøjedes med at køre et par omgange, der var så langsomme, at han var sikker på ikke at kvalificere sig til start.

For resten af feltet endte løbet efter bare 29 omgange. Tyskeren Rolf Stommelen mistede herredømmet over sin Hill-Ford, der på grund af de usikrede autoværn røg ud blandt tilskuerne, hvor fem personer mistede livet.

Fem mennesker mistede livet i en tragisk hændelse i Spaniens grandprix i 1975. (Foto: © Grand Prix Photo)

Det var sidste gang Formel 1 besøgte Montjuich Park, og i de følgende år var Jarama-banen alene om det spanske grandprix. Men også her var der ballade.

Boykot af spansk løb

I 1980 var hovedparten af de deltagende hold blevet uenige med Det Internationale Motorsportsforbund, FIA, om både det tekniske reglement og måden, forbundet aministrerede sportens indtægter. Inden Spaniens Grand Prix var fronterne trukket så hårdt op, at kun tre hold kom på banen til den første træningsdag – de øvrige 12 teams blev i pitten i protest.

Så gik de spanske arrangører i panik.

De gik i dialog med de 12 teams, der havde boykottet fredags-træningen. De 12 teams indvilgede i at stille til start forudsat, at FIA ikke havde noget med løbet at gøre, og med politiets hjælp blev FIA's officials derefter smidt på porten. Forbundet svarede igen ved omgående at fratage løbet dets VM-status, og Spaniens Grand Prix i 1980 blev derfor afviklet som et såkaldt 'pirat-løb'.

Året efter forsvandt Spaniens Grand Prix fra VM-kalenderen, og det vendte først tilbage i 1986, da en nybygget bane i Jerez afviklede løbet frem til 1990.

Magnussen glæder sig til årets løb

Op til OL 1992 i Barcelona blev det foreslået, at Formel 1 skulle på det olympiske program, og der blev bygget en bane udenfor byen. Planerne om et olympisk grandprix blev hurtigt opgivet, men Circuit de Barcelona-Catalunya blev i stedet hjemmebane for det spanske grandprix.

Circuit de Barcelona-Catalunya, der ligger i den lille landsby Montmelo 30 kilometer fra Barcelona, lægger derfor i år asfalt til det spanske grandprix for 34. gang.

I mange år virkede det som om, at banen ville blive Spaniens Grand Prix' permanente hjemmebane, men nu er 'Formel 1-borgerkrigen' mellem Barcelona og Madrig blusset op igen.

Fra 2026 skal Spaniens Grand Prix køres på en ny gadebane i Madrid, der langt bedre end Circuit de Barcelona-Catalunya lever op til Formel 1-organisationens ambitioner om, at sporten skal være Co2-neutral fra 2030. Mens hovedparten af tilskuerne ankommer til Circuit de Catalunya i bil, vil den nye bane i Madrid have sin egen metro-station.

Kevin Magnussen glæder sig til et gensyn med banen lige udenfor Barcelona. (Foto: © Peter Nygaard / Grand Prix Photo)

Weekendens spanske grandprix ser derfor ud til at blive det næstsidste på Circuit de Barcelona-Catalunya, som på grund af sine mange typer sving altid har været en populær testbane.

- Det er en af de baner, jeg har kørt mest på, siger Kevin Magnussen.

- Det gælder vist for alle Formel 1-kørere. Circuit de Barcelona-Catalunya har traditionelt været brugt til vintertest, og banen er også på kalenderen i de fleste juniorklassser. Den er velkendt!

- Det er en god bane med mange højhastigheds-sving, men det kan være svært at overhale. Det er blevet bedre, efter man har sløjfet den sidste chikane (sidste år, red.), og jeg håber, vi vil være konkurrencedygtige.

Danskeren har to gange scoret point i Spaniens Grand Prix. I 2018 blev han nummer seks, og året efter sluttede han på syvendepladsen.

Spaniens Grand Prix starter søndag klokken 15.00.