Aserbajdsjan er ikke noget naturligt sted for et Formel 1-løb. Den tidligere Sovjetrepublik har ikke nogen tradition for motorsport og har aldrig haft en Formel 1-kører.
Til gengæld har Aserbajdsjan store oliereserver. De har sat landet ved det Kaspiske Hav i stand til at betale en af de største løbsafgifter i VM-serien, og når bare der er tilpas mange nuller på checken, stiller Formel 1-feltet op.
Det sker i denne weekend, hvor der for syvende gang køres på den lynhurtige gadebane i hovedstaden Baku.
Men det er lettere ironisk, at Formel 1 lader sig lokke af oliepenge, når sporten samtidig arbejder målrettet på at blive mere klimavanlig.
Kampen for et grønnere image udkæmpes på flere fronter.
Formel 1-bilerne har kørt med hybridmotorer siden 2014. Skiftet fra de konventionelle forbrændingsmotorer til den moderne hybridteknologi reducerede ved årsskiftet 2013/14 brændstofforbruget med cirka 30 procent.
Men det opfylder ikke ambitionerne om en grønnere Formel 1.
- Det er klart, at vi ikke kan blive ved med at hive brændstoffet op af jorden, erkender Formel 1´s tekniske chef Pat Symonds.
- Vi er nødt til at gøre brændstoffet syntetisk, og her kan Formel 1 komme til at spille en afgørende rolle, fortsætter Symonds.
I dag er 10 procent af det brændstof, der bruges i Formel 1, syntetisk, men sporten vil i løbet af få år gå over til et brændstof, der ikke indeholder fossile elementer – altså et brændstof, der er 100 procent syntetisk.
- Det bliver ikke nemt, og det vil kræve opfindsomhed, mod og vilje. Men hvis det lykkes, vil det være et markant bidrag fra motorsporten til resten af verden, siger Symonds.
Brændstof er det mindste problem
Formel 1-reglementet foreskriver, at hver bil maksimalt må bruge 110 kilo brændstof til grandprix-distancen på cirka 300 km.
Den begrænsede brændstofmængde, og ønsket om at have en så let bil som muligt, har tvunget Formel 1-ingeniørerne til at fokusere på benzinøkonomi, og en Formel 1-motor er den mest effektive forbrændingsmotor i verden: Ingen andre motorer får så meget effekt ud af en liter brændstof.
Derfor bruger bilfabrikkerne erfaringen fra Formel 1 i udviklingen af deres gadebiler.
- For her udsættes teknikken for den ultimative test, siger Ola Källenius, der er bestyrelsesformand og tillige øverste chef for Mercedes.
Formel 1 har annonceret, at sporten skal være CO2-neutral senest i 2030. Men faktisk udgør CO2-udledningen fra Formel 1-bilerne kun en ganske lille del af den samlede CO2-udledning.
En analyse i 2019 viste, at Formel 1´s samlede klimaaftryk var på 256.000 tons CO2 – men kun 0,7 procent stammede fra bilerne.
De store syndere i Formel 1´s CO2-regnskab er drift af fabrikkerne (19,3 procent) og fragt af materiel samt rejser for alle holdenes medarbejdere til løbene (tilsammen 72,7 procent i 2019).
På fabrikkerne belaster de store vindtunneller klimaet, og der er derfor indført begrænsninger for, hvor mange timer de må bruges. Hvor de store teams tidligere "kørte" deres vindtunneler i treholdsdrift og til tider 24 timer i døgnet, er brugen i dag reduceret til få timer om dagen.
Men det er rejser og fragt, der står for langt størstedelen af Formel 1´s klimabelastning. Kevin Magnussens Haas-team er det mindste i feltet, men de har alligevel omkring 35 tons luftfragt med til løbene udenfor Europa. Her indsætter Formel 1-organisationen syv store jumbojets til de 10 teams´ biler og udstyr. I Europa indsætter de 10 teams tilsammen langt over 100 store lastbiler til transporten mellem fabrikken og banerne.
Formel 1-kalenderen 2022 betyder, at Formel 1-karavanen med syv jumbojets og langt over 1000 personer krydser Atlanten tre gange. I sidste måned blev Miamis første grand prix afviklet, i næste uges køres Canadas grand prix i Montreal, og i oktober går turen til løb i Texas, Mexico og Brasilien.
- Kalenderen i år er på alle måder for dyr. Jeg mener: Fra Baku skal vi videre til Montreal. Og vi tog til Australien og tilbage igen for en weekend, siger Red Bull teamchef Christian Horner.
- Det vil give god mening at lægge nogle af løbene anderledes, fortsætter Horner.
'NO BULL'
Formel 1-organisationen har indset, at sportens største CO2-reduktion her og nu vil komme fra en mere rationel løbskalender. Allerede næste år vil man derfor forsøge at placere de enkelte løb i regioner, så løbene i henholdsvis Nordamerika og Asien placeres efter hinanden, og der afvikles løb i Mellemøsten på vej til eller fra Australien.
De fleste teams har også på egen hånd indledt programmer, der skal reducere deres klimaaftryk.
Red Bull har indledt et program – teamet kalder det officielt ’NO BULL’! – i samarbejde med miljøorganisationen Gold Standard.
Målet er at nedsætte teamets CO2-udledning med 5000 ton årligt. Det sker med en lang række tiltag, og for eksempel bruger man nu overskudsvarmen fra forskellige fremstillingsprocesser til at opvarme hovedkvarteret i Milton Keynes.
Man har også startet et program, der skal få medarbejderne til at gå, cykle eller køre i delebiler på deres vej til arbejde.
Samtidig vil Red Bull klimakompensere for den CO2-udledning, der er uløseligt forbundet med Formel 1.
- Med ’NO BULL’-programmet vil vi sige tingene lige ud. Vi vil være åbne om vores CO2-aftryk, og vi vil fortælle om de udfordringer, vi har. Vores samarbejde med Gold Standard understreger en ny strategi, som vi tager lige så seriøst som vores indsats på banen, forklarer Christian Horner.