Magnussen: Sædet var mit - Button var på vej ud

Jenson Button havde farvelhjelmen på, men trods løfter om det modsatte, så blev det alligevel Kevin Magnussen, der røg ud af Formel 1.

Kevin Magnussen var sikker i McLaren sædet. Indtil han ikke var det længere. (Foto: © Claus bech, Scanpix)

Kevin Magnussen blev sidste år degraderet til reserve hos McLaren, men danskeren var faktisk blevet sat noget helt andet i udsigt.

Det fortæller Magnussen selv i et langt interview med Ekstra Bladet.

- Jeg fik at vide, at det var mit sæde. At jeg ikke behøvede at bekymre mig, siger Kevin Magnussen, der da heller ikke kunne udelade meget andet, når han så holdkammeraten Jenson Button.

- Jenson havde også hængt billeder fra hele sin karriere i sit kørerrum. Han havde en hjelm klar, hvor der stod farvel på, siger Magnussen til Ekstra Bladet.

I stedet blev det altså Kevin Magnussen, der måtte vinke farvel til Formel 1, mens Jenson Button rundede sæsonen flot af og fortsatte i sædet hos McLaren.