Weekendens Formel 1-løb i Miami markerer et tragisk jubilæum.
Det er i disse dage 30 år siden, at den tredobbelte verdensmester Ayrton Senna omkom under San Marinos grandprix i 1994 på Imola-banen.
Den brasilianske legende døde dagen efter en af hans kolleger, den østrigske debutant Roland Ratzenberger, blev dræbt i kvalifikationen til løbet. Tragedierne sendte chokbølger gennem sporten, som i 12 år ikke havde oplevet en dødsulykke i en løbsweekend.
Formel 1 blev med stærkere biler, moderne baner og bedre sikkerhedsudstyr ellers opfattet som en relativ sikker sport i foråret 1994. Derfor blev weekenden i Imola, med to dræbte kørere indenfor 24 timer, et voldsomt wakeupcall.
Det internationale bilsportsforbund, FIA, skred omgående ind og indledte en udvikling, der har øget sikkerheden markant, og i de seneste 30 år er der kun omkommet én Formel 1-kører.
Store forbedringer
På den korte bane - efter San Marinos grandprix - var der behov for hurtige, nemme løsninger. Derfor reducerede FIA blandt andet motorernes effekt og byggede primitive chikaner på en række baner.
De efterfølgende 30 år er der dog indført en række gennemtænkte og langsigtede løsninger, der tæller tiltag som den såkaldte "overlevelsescelle", bilens cockpit, der er opbygget af kulfiber (afbilledet herunder, red.).
Både Senna og Ratzenberger ramte betonmure, da de forulykkede i Imola i 1994, og i de følgende år blev der etableret store afkørselsarealer med grus eller småsten i mange sving, og der blev placeret dækbarrierer foran betonmure og autoværn.
Dækbarriererne er siden udviklet til at være endnu mere effektive til at absorbere de voldsomme kræfter, der frigives, når en Formel 1-kører mister herredømmet og drøner af banen.
Der er også kommet krav til højere sider på selve cockpittet, som i dag er foret med en form for sikkerhedskrave bestående af stødabsorberende materiale.
Siden 1997 har Formel 1-bilerne også været udstyret med en "Data Accident Recorder", der i princippet svarer til den sorte boks i fly. Her registreres en lang række data i sekunderne før og under en ulykke til senere analyse.
Halo har reddet liv
Franskmanden Jules Bianchi er den eneste Formel 1-kører, der er dræbt siden 1994. Han blev dødeligt kvæstet, da han mistede herredømmet over sin Marussia-Ferrari under Japans grandprix i 2014.
Hans hovedskader var så omfattende, at han efter ni måneder i koma døde i sommeren 2015.
Bianchis bil borede sig i Japan ind under en kranvogn, der var i gang med at løfte tyskeren Adrian Sutils Sauber-Ferrari væk fra banen. Ulykken skabte et øget fokus på sikkerheden omkring cockpittet og medførte i 2018 et krav om, at alle Formel 1-biler fremover skulle udstyres med en såkaldt "halo"-sikkerhedsbøjle.
Halo´en medførte i starten stor diskussion blandt kørerne, og blandt andre danske Kevin Magnussen var negativ.
- Jeg synes, den er grim, og at den går imod sportens DNA, sagde han inden 2018-sæsonen.
Et par år senere skiftede han dog mening, da hans teamkammerat hos Haas, Romain Grosjean, crashede voldsomt i starten af Bahrains grandprix, og franskmandens bil borede sig gennem to lag autoværn.
Uden halo var franskmanden sandsynligvis blevet halshugget, og Magnussen konstaterede da også, at den "var med til at redde Romain."
Haloen reddede efter alt at dømme også Lewis Hamilton, da Max Verstappens Red Bull landede oven på britens Mercedes efter et sammenstød under Italiens grandprix for tre år siden.
Der er ingen tvivl om, at Ayrton Sennas død og det efterfølgende fokus på sikkerheden i Formel 1 har reddet en række kørere. Det er der talrige eksempler på.
Men sporten nåede at miste sin brasilianske stjerne, og ham har man aldrig glemt.
Derfor blev 30-året for den tragiske weekend i Imola torsdag markeret i paddocken på Miami International Autodrome med afsløringen af et stort maleri af Senna, der er udført af landsmanden og street-artisten Kobra.
Miami Grand Prix, hvor Kevin Magnussen sidste år kvalificerede sig som nummer fire og kom i mål på 10.-pladsen, starter søndag klokken 22.00 dansk tid.