Det ser besnærende ud. Potente muskelbiler under den blodrøde ørkensol.
For anden gang nogensinde ruller Formel 1-karavanen i weekenden til Saudi-Arabien og endda med danske Kevin Magnussen ombord. Men det sker i ly af det kontroversielle kongedømmes mangeårige lemfældige omgang med menneskerettigheder.
En arabisk drøm eller et utroværdigt fatamorgana?
Det kommer nok an på øjnene, der ser, men ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig er den saudiske status, når det gælder grundlæggende frihedsrettigheder, indiskutabel.
- Det er ikke for sjov, at vi bruger ordet enevælde. Der er ingen politiske partier, der er ikke valg, der er ikke ytrings- og pressefrihed. Og der er få steder i verden, hvor det ser så grelt ud.
Et ansigtsløft ude og et hold kæft-bolsje hjemme
Den saudiske flirt med formel 1 er langt fra et enestående kapitel, når det gælder kongedømmets engagement på den globale idrætsklinge.
Både den italienske og den spanske supercup i fodbold er blevet spillet på saudisk jord, mens kronprins Mohammed Bin Salman er en del af den investorgruppe, som har overtaget Newcastle.
Boksebraget mellem sværvægterne Anthony Joshua og Andy Ruiz blev afviklet i Saudi-Arabien.
Man har lavet milliardinvesteringer i e-sport. Købt sig ind i UFC. Afholdt store golfturneringer. Og listen kunne fortsætte.
En åbenlys strategi om at købe sig adgang til det gode selskab, som får massiv kritik fra eksempelvis Amnesty International og Human Rights Watch.
Saudi-Arabien ønsker at ”aflede opmærksomheden fra dets omfattende menneskerettighedskrænkelser”, skriver sidstnævnte.
Den analyse deler Helle Malmvig.
- Globalt vil man gerne vise, at man er et moderne og lidt cool land, når man på den måde er med på noderne i forhold til den store underholdningsindustri, som sport hører til. Det handler grundlæggende om at bryde med de associationer, som mange har. At det eksempelvis er et religiøst diktatur, hvor kvinder undertrykkes.
Men samtidig mener Helle Malmvig også, at strategien tjener et internt formål. Det er en form for nationalt hold kæft-bolsje.
- I Saudi-Arabien er der en stor ung befolkning, som både er veluddannede og velunderrettede, og som er blandt jordens mest aktive på sociale medier. Men de lever samtidig i strengt, religiøst, enevældigt diktatur.
- Og der kan sporten være en form for sikkerhedsventil, hvor de yngre generationer kan få lov til at føle sig som en del af en globaliseret verden og bekymre sig mindre om deres egne rettigheder, siger hun.
Sporten har slået hånden af Putin – hvorfor ikke Saudi-Arabien?
Under den verserende konflikt med Putins Rusland har en forbavsende enig sportsverden vist både handlekraft og konsekvens: Der er grænser for, hvad man kan tillade sig og stadig være en del af internationale sportsbegivenheder.
Hvorfor ser vi ikke en lignende kollektiv modstand mod det saudiske indtog?
Det er der ifølge Danmarks Idræts Forbunds formand, Hans Natorp, en god grund til.
- Sporten skal ikke selvstændigt føre udenrigspolitik mellem nationer.
- Når vi har en samlet pakke af sanktioner på diplomati, handel og kultur som i Ruslands tilfælde, så følger sporten med. Sporten kan godt være en drivkraft i processen, men det er ikke sporten, der initierer, siger han.
Hans Natorp har ingen reel indflydelse på, hvilke beslutninger det privatejede selskab bag Formel 1 træffer. Men den aktuelle sanktionering af Rusland kan ifølge ham skubbe til de internationale diskussioner.
- Jeg håber, at det sammenhold, vi har set i idrættens verden, også giver anledning til en mere kritisk tilgang til, hvilke tilbud vi tager imod i forhold til at afholde events.
- Det er et kursskifte, der skal til i international idrætspolitik, men jeg håber, at vi kan bibeholde momentum, så vi også bliver mere kritiske, når det gælder at lukke Saudi-Arabien så massivt ind i sportens verden, siger Hans Natorp.
Han mener samtidig, at ansvarsfordelingen er soleklar, når det gælder håndteringen af problematiske idrætsværter – som Rusland eller Saudi-Arabien.
- Vi kommer aldrig til at sige til vores atleter: Det her må I ikke. Atleterne skal ikke gøres til et redskab. Det er ikke deres opgave at tage den kamp. Det er min.
- Jeg vil ikke gøre Kevin Magnussen til den, der skal løse det problem. Jeg vil glæde mig over hans comeback og den succes, han har.
Et tohovedet uhyre
En som tilgengæld har forsøgt at sætte fokus på problemerne i Saudi Arabien, er den britiske Formel 1-stjerne og mangedobbelte verdensmester, Lewis Hamilton.
I december bar han således en regnbuefarvet hjelm i protest mod kongedømmets restriktive politik over for seksuelle minoriteter.
I samme ombæring fortalte han, at han fandt lovgivningen skræmmende og ikke følte sig komfortabel med grandprixet.
Og det er måske symptomatisk for den saudiske charmeoffensiv. Den risikerer at give bagslag.
Det vurderer Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Strategierne med sportswashing og ’nation branding’ er et tohovedet uhyre. Det kan godt være, at man kan låne sig noget opmærksomhed og fremstå moderne, men man ryger også i søgelyset og bliver gået efter i sømmene.