En brændende Formel 1-racer og et vansiret ansigt skabte legenden Lauda

Niki Lauda blev en af motorsportens første verdensstjerner, siger Thorkild Thyrring.

I dag er Formel 1 en af verdens største sportsgrene med dedikerede fans over hele verden.

Sådan forholdt det sig ikke i 1971, da Niki Lauda sikrede sig en plads i det store motorsportscirkus. I går døde den østrigske motorsportslegende. Men i de små 15 år han var aktiv på banen, nåede den karismatiske racerkører at sætte sit afgørende præg på sporten.

- Han var en kæmpe sportsmand, og han var en af de vigtigste personligheder i Formel 1 med hensyn til at udbrede sporten på verdensscenen, siger den pensionerede racerkører Thorkild Thyrring, der i slutningen af 1970’erne kørte på samme Marlboro-hold som østrigeren.

Rotten

Særligt rivaliseringen med den britiske playboy James Hunt var med til at vække omverdens interesse for sporten.

Den engelske formel 1-kører James Hunt, der var Niki Laudas rival - og gode ven. (Foto: © Poul Ainow)

- Det kan vel sammenlignes med Borg/McEnroe-rivaliseringen, og det skabte en epoke, der rakte ud over bare motorsportsinteresserede.

- Første gang, jeg mødte ham, stod han med en af de smukkeste damer, jeg har set, på armen. Og han var ellers ikke den kønneste. Men han var sjov og havde selvironi, og på hans hjelm stod der ’Super Rat’.

En reference til øgenavnet Rotten, som han havde fået på grund af sine udstående fortænder.

- Jeg vil tro, at to tredjedele af verdens befolkning lærte ham at kende, så hans betydning kan ikke overvurderes, siger Thorkild Thyrring.

Ville kende hver en stump

Niki Lauda nåede at vinde tre VM-titler i sin Formel 1-karriere.

Han var en fremragende racerkører, men endnu mere enestående end hans evner bag et rat var hans forståelse for og indsigt i, hvordan en racerbil skulle sættes op.

Han udviskede grænsen mellem mekaniker og racerkører, og han havde altid en mening om, hvad der kunne forbedres og hvordan.

- Han var en af de første, som virkelig begyndte at gå op i teknologien, der lå bag, og han indførte systemer, der sørgede for, at hans bil havde samme opsætning hver gang. Han insisterede på at kende hver en stump i bilen, og det er også sådan, det er i dag, siger racerkører Jan Magnussen om Niki Laudas arv til Formel 1.

Uheld skabte legende

For Niki Lauda blev et uheld under et Formel 1-grandprix i 1976 tæt på skæbnesvangert. Han kolliderede med barrieren, hans racer brød i brand, og tililende konkurrenter fik reddet ham ud i sidste øjeblik.

Uheldet efterlod ham med et ansigt vansiret af brandsår, som han bar resten af livet.

Men det var hans insisteren på at komme tilbage, der i dag formentlig står som det mest ikoniske øjeblik i hans karriere.

Løbet på Nürburgring i 1976, der blev skelsættende for Niki Lauda. (Foto: © -, Scanpix)

Blot 40 dage efter trak han hjelmen over sine bandager og kørte racerløb igen.

Han indrømmede mange år senere i sin selvbiografi, at han var ’stiv af skræk’, men at han undlod at vise det for ikke at fremstå svag over for konkurrenterne.

En stålsathed, der var med til at forme legenden om racerkøreren, mener Thorkild Thyrring.

- Ikonet Lauda beroede på, at han på den måde trak sig igennem et livstruende uheld. Det var hans måde at gøre det på, siger han.

Et nyt dynasti

Jan Magnussen er enig.

- Det siger jo noget om manden, og hvor meget han ville det, når han med de skader tog hjelmen på alligevel. I dag havde han jo fået besked på at glemme det og blive hjemme i sygesengen, siger han.

Niki Lauda var en del af Formel 1 stort set til det sidste, hvor han var ansat hos Mercedes. Her med den røde kasket, som han stort set altid bar for at skjule arrene efter uheldet i 1976. (Foto: © Andrej Isakovic, Scanpix)

Selvom Niki Lauda efter karrieren viste sig som en kompetent forretningsmand, der skabte og solgte en række flyselskaber, var han ikke færdig med at gøre sin indflydelse gældende i Formel 1.

I 2012 blev han tilknyttet Mercedes, og i samarbejde med direktør Toto Wolff var han med til at genopbygge holdet, der har vundet samtlige VM-titler siden 2014.