Transfervinduet er lukket i de fleste ligaer. DR Sportens fodbold-kommentator Andreas Kraul sætter her lup på de vigtigste temaer fra vinterens transfervindue.
Ingen ringe i vandet
Internationalt har der manglet det store salg, som ville kunne få lavinen til at rulle. Kæmpe-salget på en halv milliard, som ville kunne give ringe i vandet nærmest hele vejen til Danmark: Hvis Real Madrid køber en spiller i Tottenham, går de ud og erstatter ham med to spillere fra mellemstore klubber, og de to klubber vil så hente spillere i tre-fire mindre europæiske klubber, som så vil gå ud i endnu otte-ni mindre klubber, og til sidst er vi ude i, at en hollandsk klub køber en dansk spiller, og så ruller pengene i Dannmark. Men dén store handel kom ikke. Ramires til Kina (den dyreste transfer i dette vindue, red.) er ikke den handel, der kan gøre det.
Aktivt dansk vindue
Det danske vindue var ret aktivt. Der blev flyttet rundt på en masse spillere, og der kom en masse til. Det er at af de mest aktive januar-vinduer, jeg kan huske. Der er nok, fordi der har været så mange træner-udskiftninger i klubberne. En tredjedel af klubberne har på meget kort tid skiftet trænere, og allerede nu er de begyndt at forme deres hold. Esbjerg-træner Jonas Dal specifikt har hentet spillere, der passer til hans stil, og Glen Riddersholm skal bygge et hold op i AGF. Det har sat gang i nogle ting samtidig med, at FCK fik sendt Daniel Amartey af sted for 50 millioner, som jo er meget.
Wauw-handler
Der har været nogen wauw-handler. Det er ikke bare ukendte spillere, der er skiftet mellem klubberne. En spiller som Morten Duncan Rasmussen gør, at der bliver flyttet noget. Det er 115 mål, det er en landsholdangriber, det er en figur og markant skikkelse i Aarhus, der skifter fra mestrene FCM. Så både med personellet, men også med den måde klubberne opruster på, er der en del at snakke om i Superligaen.
Vinderne AaB
Man snakker ofte om transfervinduets vindere og tabere, hvilket er lidt fjollet at gøre, inden ligaen afgøres i maj. Men det virker dog til, at der er blevet holdt sammen på det AaB-hold, der sluttede så fantastisk i efteråret. Og det må på en måde være behageligt at være kommet igennem det for træner, sportsdirektør og fans i AaB. Allan Gaarde kunne tage sig et velfortjent glas rødvin i går. Man sender først Lukas Spalvis af sted til sommer, lejer Helenius ud nu og har formået at holde på Nicolaj Thomsen og Thomas Enevoldsen, mens man kun har mistet reserveangriber og en højre back. Det, at de ikke har handlet, holder dem inde som en mesterskabskandidat.
Handlerne på heden
FC Midtjylland er ikke bange for at trykke på køb- og salg-knapperne. Der bliver godt nok handlet på heden. Det er da sjovt, men der er skiftet meget ud i forhold til det hold, der vandt mesterskabet sidste sæson. Træneren er væk, Sviatchenko er væk, Duncan er væk, flere spillere er skadet og der er enormt mange nye navne. Og det er jo ikke tidligere spillere, der kommer tilbage og kender klubben. Der er en fra Bulgarien, en islænding, en nordmand og en tjekke, og de skal i løbet af en opstart på under en måned finde hinanden og sig selv. Der venter Thorup et samlende arbejde, og det har ofte vist sig ikke at være det nemmeste arbejde.
https://twitter.com/celticfc/status/690275253101158400
Laver Hobro en Ove P?
Det er denne sæson, hvor der kun er én nedrykker. Der er klubber, der er klar over, at det handler om at undgå det, hvilket primært handler om Hobro og Esbjerg. Og især Esbjerg har været meget aktive. De har fået Jonas Dal som træner, der har en anden indstilling end den tidligere træner Niels Frederiksen. Man har skiftet flere markante spillere ud med Nicki Bille i spidsen, og så er det over et halvt hold, der er kommet ind. De kan stille et helt nyt forsvar og målmand, når de spiller den første kamp foråret, hvilket der nok også er belæg for at gøre, når de var så dårlige forsvarsmæssigt i efteråret. Der kommer til at være nogen i overskud, og så kan det ske, at de sender nogen til Sverige eller Norge, hvor vinduerne stadig er åbne. Esbjerg vil sikre sig, at Hobro ikke laver en såkaldt Ove Pedersen.
Berggreen eller Bendtner?
Nicolai Boilesen, Nicklas Bendtner og Pierre Emile Højbjerg var de tre, man måske kunne have forventet et skifte fra. Det er jo tre store landsholdsnavne, som i forskellige kategorier ikke får spillet nok i øjeblikket: Boilesen er helt udenfor, Bendtner er lidt udenfor og Højbjerg får lidt spilletid, men ikke i den grad han virker til at have brug for for at være på toppen. Det har været det ærgrerlige ved transfervinduet set med landsholdets øjne.
Angående Boilesen er det umuligt at gå ind i hele spillet med Ajax, men man må nok sige, at Boilesen ikke kan se sig fri for at have noget af skylden selv. Hvis han virkelig ville ud at spille fodbold, kunne han også komme det, men der er naturligvis mange hensyn at tage. Bendtner står ikke lige for at brage igennem som fast førsteangriber i Wolfsburg, og nu ligner det, at han får nogle minutter hist og her. Han får ikke nogen rytme, og dér kunne jeg godt have tænkt mig at se ham i en lavere rangerende klub, der satsede hundrede procent på ham. I forhold til dét er det spændende med Emil Berggreen, der jo er skiftet til Bundesligaen og er en ægte angriber, og det er da rart at se, at der er andre muligheder end Bendtner.