Det kom som en stor overraskelse, da Fifa i 2010 udpegede Qatar som værtsland for VM i fodbold i 2022.
På papiret virkede den lille ørkenstat nemlig ikke som det oplagte valg.
Qatar havde aldrig før kvalificeret sig til en VM-slutrunde, og på det her tidspunkt havde landet ingen store stadions.
Ifølge Fifas’s egen vurderingsrapport ville det faktisk være direkte farligt at afholde VM i Qatar i løbet af sommeren, hvor det kan blive op til 50 grader varmt.
Alligevel endte Qatar med at få tildelt VM-værtskabet, som derfor blev flyttet til om vinteren.
Siden tildelingen af VM-værtskabet i 2010 er kritikken haglet ned over Fifa og proccesen omkring tildelingen af værtskabet til Qatar, som har været omgivet af alvorlige anklager.
Bliv klogere på det kontroversielle valg af Qatar som VM-vært i videoen i toppen af artiklen.