KARAKTERER Defensivt anker var nøglen til dansk VM-triumf

To danskere hævede sig over resten i VM-sejren over Haiti. Se alle karakterer her.

(© Richard Wainwright/EPA © Scanpix Collage: Maria Eriksen Volthers)

Forløsningen var total, da "firmaets kvinde", Sanne Troelsgaard, dybt inde i overtiden sparkede bolden i nettet og sikrede Danmark en 2-0-sejr over Haiti.

Resultatet betyder, at Danmark er videre fra gruppespillet og nu skal møde værterne fra Australien i VM-ottendedelsfinalen.

Kun ét mål har Danmark lukket ind ved VM indtil videre, og det var da også i den danske defensiv, den bedste spiller skal findes.

DR Sportens kommentatorer i Australien, Arnela Muminovic og Henrik Liniger, giver nedenfor karakterer til de danske spiller, mens man også selv kan give sin vurdering af spillernes præstationer.

1

Lene Christensen: 7

Lene Christensen. (Foto: © Franck FIfe, Ritzau Scanpix)

- Den danske keeper skulle ikke diske op med de store redninger, men når der var trafik om det danske mål, var hun sikker i sine indgreb.

2

Katrine Veje: 4

Katrine Veje. (Foto: © Kim Price, Associated Press)

- Hun har sat sig på venstreback-positionen under VM og spillede også fornuftigt i dag - især i de første 20 minutter.

- Hun havde visse udfordringer med sit pasningsspil og virkede lidt for træt i slutningen af kampen.

3

Rikke Læntver Sevecke: 10

Rikke Sevecke. (Foto: © Sophie Ralph, Associated Press)

- Hun fik i Stine Ballisagers skadesfravær lov til at spille på sin favoritposition inde i midterforsvaret, og man kunne se med det samme, at det er dér, hun befinder sig bedst.

- Hun vandt mange dueller og er stærk med hovedet, og det var en rigtig stærk præstation af Sevecke.

4

Simone Boye Sørensen: 7

Simone Boye. (Foto: © Kim Price, Associated Press)

- En rigtig fin kamp af én af lederne på det danske landshold. Hun var god defensiv og fik neutraliseret mange af Haitis omstillinger. Hun fungerede godt sammen med Sevecke i midterforsvaret.

5

Janni Thomsen: 4

Janni Thomsen. (Foto: © DAVID GRAY, Ritzau Scanpix)

- Janni Thomsen var rykket fra kanten og ned på højre back. Hun spillede en fornuftig defensiv kamp, men kom ikke så meget med offensivt, hvor hun ikke lykkedes med så meget.

- Men en stabil kamp.

6

Karen Holmgaard: 4

Karen Holmgaard. (Foto: © Kim Price, Associated Press)

- Karen Holmgaard var meget vigtig i danskernes defensiv, når Haiti kørte de farlige omstillinger. Hun trak dog også et gult kort, hvilket trækker lidt ned.

7

Kathrine Møller Kühl: 10

Kathrine Kühl. (Foto: © Kim Price, Associated Press)

- Endelig fik vi set det store midtbanetalent folde sig ud. Især i første halvleg var hun her, dér og alle vegne.

- Hun var god på bolden og god i de fysiske dueller, og så kontrollerede hun spillet i de perioder, hvor Danmark var bedst.

8

Nicoline Sørensen: 02

Nicoline Sørensen. (Foto: © Richard Wainwright, Ritzau Scanpix)

- Nicoline Sørensen startede på sin favoritposition på højrekanten, hvor hun kunne slå en masse indlæg med højrefoden, men det var desværre ikke med særlig god kvalitet.

- Hun lykkedes ikke med at vise den ellers fine højrefod frem, så det var en kamp, hvor hun ikke overbeviste.

9

Amalie Vangsgaard: 4

Amalie Vangsgaard. (Foto: © Jessica Gratigny, Associated Press)

- Vangsgaard fik sin startdebut ved VM og gjorde det ganske fint. Hun pressede godt og fungerede fint med Harder i offensiven.

- Hun blev til sidst sat ud på højrekanten, hvor kræfterne så slap op.

10

Mille Gejl: 4

Mille Gejl. (Foto: © Kim Price, Associated Press)

- Kom ind og blandede sig fint og lavede en fantastisk assist til Harders annullerede mål.

- Havde også en stor mulighed, hun skulle have scoret på, men så laver hun så assisten til Troelsgaard, som hun kan smide på cv'et.

11

Pernille Harder: 7

Pernille Harder. (Foto: © Rick Rycroft, Associated Press)

- Hun fik endelig lov til at spille sin yndlingsposition på den offensive midtbane, og det kvitterede hun for med et mål på straffespark.

- Faktisk scorer hun også et rigtigt godt mål i anden halvleg, som helt uforståeligt blev annulleret, men det var godt at få hende i gang med målscoringen, for det kan blive vigtigt senere hen.

12

Rikke Marie Madsen: 02

Rikke Marie Madsen. (Foto: © Keith McInnes, Represented by ZUMA Press)

- Fik for anden kamp i træk lov til at starte og kæmpede godt i de fysiske dueller.

- Hun var dog også udfordret i pasningsspillet og kom ikke frem til så meget.

13

Signe Bruun: 4

Signe Bruun. (Foto: © Kim Price, Associated Press)

- Var involveret i målet, der helt uforståeligt blev underkendt, hvor hun angiveligt lavede frispark.

- Hun blandede sig fint i spillet dog uden for alvor at stemple ind, og hun kommer næppe til at slå Vangsgaard af på angriberpositionen.

14

Lars Søndergaard: 7

Lars Søndergaard. (Foto: © Carl Recine, Ritzau Scanpix)

- Lagde egentlig en fin gameplan fra start, hvor Danmark dominerede og kom foran med 1-0.

- Han kan ikke være helt tilfreds med, det ikke lykkes at kontrollere bedre i anden halvleg, men han må alt i alt være tilfreds med, at VM-ottendedelsfinalen kom i hus. Kæmpe forløsning.

15

Udenfor bedømmelse

Sanne Troelsgaard, Josefine Hasbo og Luna Gervitz.

16

Gennemsnit: 5,4