Martin Jørgensen offentliggjorde tirsdag, at han indstiller sin karriere med udgangen af efterårssæsonen.
AGF-profilen trækker derfor i støvlerne for sidste gang, når aarhusianerne møder FC Fredericia på udebane d. 30. november.
En scene der må siges at være en anelse mindre end den, hvor en 22-årig undersvend fra Ryomgaard bragede igennem ved VM i Frankrig i 1998.
Lynscoring mod brasserne
Martin Jørgensen huskes nok bedst for sin lynscoring i kvartfinalen mod Brasilien, hvor han allerede i kampens andet minut passerede målmand Claudio Taffarel og bragte Danmark i front med 1-0.
Kampen endte som bekendt med en sejr til Brasilien på 3-2, men står alligevel tilbage som en af det danske landsholds absolut største præstationer.
Se et fyldigt sammendrag af kampen i playeren over artiklen.