Det er selvfølgelig ikke på niveau med slutrunder som VM og EM, men man har ikke kunnet sætte en finger på Confederations Cup, når man ser på antallet af mål og kvaliteten af dem.
Før finalen på søndag mellem Tyskland og Chile har vi derfor samlet, hvad vi mener, er de seks bedste mål i denne turnering.
De er ikke rangeret, men trøstemålet torsdag fra mexicanske Marco Fabian, kandiderer bestemt til det bedste. Men det er jo en subjektiv vurdering, hvad folk synes.
Vi sender finalen mellem de tyske verdensmestre og de sydamerikanske mestre Chile på søndag klokken 20.00 på DR3. Vi sender også bronzekampen mellem Mexico og Portugal søndag klokken 14.