VIDEO Eriksen om familieforøgelse midt i VM: Det har vi styr på

Christian Eriksen skal være far til sommer, men han skyder spekulationer om et VM-afbud ned.

Der venter Christian Eriksen en begivenhedsrig sommer.

På den private front skal han være far, mens han professionelt kan se frem til at spille VM i fodbold i Rusland.

Forøgelsen af familien Eriksen har fået danske fans til at frygte, at den ny baby kan betyde, at Eriksen kommer til at misse noget af VM. Men de rygter skød den danske Tottenham-stjerne ned, da DR-værten Peter Møller meget direkte spurgte den nykårede Årets mandlige fodboldspiller om udsigten til at få et sommerban:

D skal være far – vi er mange, der er nervøse for, at det måske ramler ind i et VM?

- Vi er ikke bekymrede. Vi har styr på det, og det skal nok passe sammen.

Christian Eriksen og landsholdet spiller sin første kamp ved VM i Rusland den 16. juni mod Peru.