EM-playoff kampen mellem Danmark og Sverige blev indledt med et minuts stilhed for at ære ofrene for fredagens terrorangreb i Paris.
Begge hold har derudover valgt at stille op med et sort sørgebind på armen i kampen.
- Vi er alle meget berørt af de tragiske og forfærdelige hændelser i Paris. Vores tanker er hos de efterladte, og vi skal alle stå sammen i denne svære stund, siger Claus Bretton-Meyer, der er administrerende direktør i DBU i en pressemeddelelse.
I videoen ovenfor kan du se de to hold holde et minuts stilhed inden kampen. Billederne er fra Kanal 5.