VIDEO Da Beckmann sendte FCN på guldkurs

Hobros nye angriber Mikkel Beckmann sendte i maj 2012 FCN på guldkurs mod FC København. Gense målet her.

Mikkel Beckmann er tilbage i den danske Superliga efter en afstikker til cypriotisk og svensk fodbold.

Hobro har hentet den tidligere FC Nordsjælland-spiller ind og givet manden med den særprægede frisure og gode teknik en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2016.

31-årige Beckmann har spillet 128 Superligakampe og lavet 35 mål.

Et af de vigtigste faldt i FCN-tiden, da han i maj 2012 blev matchvinder i Farum, da Kasper Hjulmands tropper tog imod FC København i 29. spillerunde.

Sejren blev startskuddet til FC Nordsjællands overraskende mesterskab, der blev vundet for snuden af netop FC København.

Se eller gense Mikkel Beckmanns scoring i klippet øverst.