Man træder de færreste over tæerne ved at sige, at det sydjyske fodboldlandskab er lidt af en ørkenvandring i disse år.
Landsdelen er uden et superligamandskab i næste sæson, efter både SønderjyskE og Vejle gik ned med et brag i den netop overståede sæson.
Og så har vi slet ikke nævnt traditionsklubben Esbjerg, bronzevinderne fra 2019, der er rykket ned i den tredjebedste række.
Den kollektive deroute har forskellige årsager, alt efter hvilken klubbrille man har på, men en fælles forklaring kan muligvis findes ved at kigge på oprindelsesstedet for Superligaspillerne i den forgangne sæson.
Herunder får du et overblik over de jyske superligaklubber. AC Horsens er med, fordi østjyderne i øjeblikket ligger til oprykning fra 1. Division.
En hurtig optælling viser, at kun 14 af de spillere, der befandt sig i Superligaen i 2021/2022-sæsonen og ovenikøbet fik spilletid, har fået deres fodboldmæssige opvækst i det sydjyske.
En hurtig konklusion kunne være, at talentarbejdet har slået fejl. Men ifølge Niels Rossing, adjunkt i børne- og ungdomsidræt på Aalborg Universitet, kan der også være en logisk årsag.
- Når man kommer ud i de befolkningsfattige områder, er det sværere at skabe en god udvikling i børnemiljøerne. Betingelserne for at rekruttere dygtige eller lovende spillere er bedre i Københavnsområdet end i Sønderjylland, siger Niels Rossing.
Logikken bag forskerens forklaring er ret simpel. Jo flere børn, der er samlet, desto større sandsynlighed er der for, at nogle af dem udvikler sig til at blive dygtige fodboldspillere.
- De spejler sig i hinanden. Hvis du er den eneste i landsbyklassen, der har lysten og evnerne til at udvikle dig, er det rigtig svært. Men hvis du er på en større årgang, er sandsynligheden for, at der er flere som dig bare større, forklarer han.
Langt at pendle for en seksårig
I SønderjyskE er den administrerende direktør, Jonas Lygaard, enig i, at det sydjyske ikke er alt for godt repræsenteret i Superligaen.
- Det er bestemt noget, vi tager ansvar omkring, for der skal komme flere talenter gennem Sønderjylland, som vi dækker – og dermed også superligaspillere og landsholdsspillere. Jeg har da set rapporterne om, hvor landsholdsspillere kommer fra, og der er jo ikke ret mange fra Sønderjylland, medgiver Jonas Lygaard.
Med knapt 728.000 indbyggere har befolkningen i Sydjylland lidt mere plads til driblingerne end de godt 800.000 mennesker, der bor i København. Jonas Lygaard vedkender da også, at der bogstaveligt talt er langt mellem talenterne i klubbens område.
- Der er ingen tvivl om, at det er et stort område. Hvis de bor på Als, er der altså langt til træning, hvis de skal til Haderslev. Og der er logistiske ting som transport og tid til lektier for både børn og forældre noget, vi hele tiden forsøger at finde den bedste løsning på, siger Lygaard om den 75 kilometer lange tur fra Als til klubbens hovedsæde.
Superligaspillerne fra Jylland fordeler sig som udregnet i grafikken nedenfor. AC Horsens er medtaget, da 1. Divisions-klubben i skrivende stund ligger til oprykning.
Men selvom der er en større talentmasse på et mindre område i det københavnske, har det også sine fordele at være den eneste eliteklub i miles omkreds.
- Hvis du er i København, er der langt mere konkurrence omkring de enkelte spillere. Der har en spiller fra Als jo ikke så mange muligheder, konkluderer Lygaard.
Det er altså ikke, fordi SønderjyskE bliver pustet i nakken i jagten på områdets talenter. Det tillader også klubben at tænke lidt mere langsigtet, når de har en spiller i kikkerten.
Derfor er det alfa og omega, at klubben støtter sine 56 samarbejdsklubber fra Kolding-området i nord til Tønder i syd. På den måde kan man i ro og mag følge spillernes udvikling via træningspas ude i landsdelene, indtil talenterne er klar til at pakke støvletasken og rykke mod Haderslev.
- Der er jo eksempler på børn, der har knækket nakken alt for tidligt på fodbold. Talentarbejde er også breddefodbold, for det er her, de finder kærligheden til fodbold. Så det er væsentligt for os, at vi hjælper samarbejdsklubberne, for det er dem, der udfører det hårde benarbejde, siger Jonas Lygaard.
SønderjyskE forsøger altså at komme til talenterne og ikke omvendt. Via talentsamlinger og fodboldskoler rundt omkring i området kan talenterne stille og roligt blive indsluset i elitemiljøet fremfor at skulle pendle i timevis hver uge.
- Vi gør det for at sige, at man godt kan være en del af SønderjyskE uden at skulle være i klubben hele tiden. Vi skal ikke have en seks-årig til at rejse fra Als til Haderslev, men vi kan være i hans nærområde, så han og hans familie kan se os an og omvendt, siger Jonas Lygaard.
Ny strategi skal virke
Til trods for at være ene hane i hønsegården, bugner det ikke ligefrem med talentfulde guldæg i SønderjyskEs trup. I den forgangne sæson er bare tre af de spillere, klubben gav spilletid i Superligaen, fra lokalområdet.
Men det bliver der lavet om på nu.
I starten af året præsenterede SønderjyskE nemlig en ny strategi, der blandt andet betyder, at talentarbejdet bliver skaleret op, lyder det.
Ved udgangen af 2025/26-sæsonen er målsætningen, at man hver sæson skal uddanne to førsteholdsspillere samtidig med, at 80 procent af akademiet skal bestå af spillere fra Sønderjylland og Slesvig.
Og så har klubben da også på det seneste vist, at der godt kan komme guld ud af Haderslev. Sidste sommer solgte klubben den nuværende U-17 landsholdsanfører Julius Beck til italienske Spezia.
Så selvom der er langt mellem talenterne, findes de altså i Sønderjylland og resten af det sydjyske.
- Der er heldigvis rigtig mange, der godt kan lide fodbold i Sønderjylland. Nu har vi øget fokus på talentudviklingen, og jeg forventer, at der kommer flere gennem systemet. Vi skal kunne producere flere spillere fremadrettet, siger Jonas Lygaard.
Så må tiden vise, om der er hold i planerne, eller om SønderjyskE jagter et fatamorgana i den sydjyske fodboldørken.