VIDEO Taktik for nørder: Sådan lægger Danmarks Mourinho Sønderjyskes masterplan

Fodboldmagasinet på Græs har fået en taktisk lektion af Sønderjyske-træner Jakob Michelsen

I fodboldkredse kaldes Jakob Michelsen 'den danske Mourinho'. Et tilnavn Sønderjyskes nye cheftræner har fået, fordi han i en ung alder gik trænervejen, og fordi han er kendt som lidt af en taktiker.

'Fodboldmagasinet på Græs' har besøgt 34-årige Michelsen på hans trænerkontor i Haderslev for at blive klogere på, hvorfor Sønderjyske ofte omtales som et vanskeligt hold at spille mod.

Vi kan afsløre så meget, at Jaob Michelsen bestemt ikke er bange for at indstille sit hold efter modstanderen - tværtimod. Lørdag får han muligheden igen, når Viborg er på besøg i Haderslev.

Der er nørd-alarm i klippet ovenfor!

Fodboldmagasinet på Græs er den håndholdte lillebror til DR Sportens Fodboldmagasin. Hver uge besøger Andreas Kraul og Martin Kampmann en af landets Superligaklubber. Her kommer vi ind bag facaden, ligesom vi giver spillerne anderledes og sjove udfordringer.