Erik Sviatchenko lignede en mand, der havde lagt FC Midtjylland og den danske liga langt bag sig, da han i januar 2016 tog springet videre til det Skotske storhold Celtic. Her etablerede han sig hurtigt som en fast spiller i truppen, der buldrede et overbevisende mesterskab i hus.
Den succesfulde start i Skotland varede dog ikke ved for Erik Sviatchenko, der løb ind i skader og en efterfølgende bænkplads. Det fik ham i sidste vinterpause til at skifte tilbage til FC Midtjylland på en lejeaftale. Og det er en beslutning, som den solide midterforsvarer er tilfreds med.
- Jeg synes, at jeg har valgt mine skridt i karrieren fornuftigt. Jeg havde ikke lige regnet med, at det var et skridt, jeg skulle tage, men jeg føler helt sikkert, at det er det rigtige, siger Erik Sviatchenko.
Fremtiden
I FC Midtjylland har Erik Sviatchenko da også fået det han hungrede efter i Skotland, nemlig masser af spilletid. Således har han spillet fuld tid i samtlige Superligakampe i klubben siden sin retur.
og den tidligere Celtic-spiller har fra starten været en gevinst for FCM i deres jagt på et nyt dansk mesterskab.
Selvom den erfarne spiller drømmer om et nyt professionelt eventyr i udlandet, handler al fokus nu om at fuldende den store ambition.
- På den korte bane er det at kæmpe med Midtjylland for at vinde mesterskabet, og det tror vi 100 procent på, siger han.