- Det går ikke godt med salget i dag, råber en mand fra en lille kiosk med merchandise på DS Arena i Hobro.
Det er fredag aften, og Hobro IK ligger til nedrykning i Superligaen. Derfor har manden også hurtigt en forklaring på det træge salg: ”Det går ikke ligefrem godt for holdet i øjeblikket.”
Frygten er, at holdet endnu en gang må gå fra banen uden sejr, da AGF kommer på besøg.
Sæsonen 2014/15 har været hård ved den lille provinsklub knap 30 kilometer nord for Randers. Foruden de dårlige sportslige resultater har klubben haft rod med flere spillerlicenser, der både har kostet point i Superligaen og hos 2. holdet i Jyllandsserien.
- Vi kunne næsten gå på vandet
Derudover har Hobro IK netop solgt træneren Jonas Dal til ligakonkurrenterne fra Esbjerg, selvom hans kontrakt først udløb til sommer. På den måde har hverdagen nu meldt sig i klubben, der i sidste sæson blev hele Danmarks kæledægge for at skabe utrolige resultater med en semiprofessionel trup.
- Det var lige før, at vi kunne gå på vandet i sidste sæson. Alt var fryd og gammen. Det var næsten for romantisk. Nu er vi vågnet op til Sæson 2. Det skønne maleri fra Sæson 1 var nok også lidt urealistisk.
- Men vi kunne godt lide medgangen, og så må vi også være klar til at tackle modgangen, siger bestyrelsesformand Steen Juulsgaard, da vi har sat os i et hjørne på stadion, hvor en ny sidetribune er i gang med at blive bygget færdig.
Fra forening til forretning
Netop udviklingen i klubben er ét af de store samtaleemner. På få år er Hobro IK gået fra en tilværelse i 2. division til Superligaen. I første omgang med amatørspillere, nu med deltidsprofessionelle.
Et af klubbens karakteristika har været at bygge et fundament på sammenhold og fællesskab. Tanken er, at det kan gøre holdet bedre, selvom spillerne hver for sig har været underlegne i forhold til konkurrenternes.
Men nu erkender Hobro IK, at det kan blive nødvendigt at lave et skifte til fuldtidsprofessionelle tilstande.
- Det er en noget romantisk tanke, at man både kan passe sit arbejde samt spille i Superligaen. Min erfaring er, at det har været hårdt for spillerne rent fysisk at spille Superliga. Vi er bagefter de andre klubber på restitution, fordi de andre holder fri, når vores spillere går på arbejde.
- Derfor tænker jeg, at vi har mange skader i år, fordi kroppene har kørt for lang tid på højt niveau. Hvis vi på sigt skal være Superligaklub, skal spillernes vilkår blive bedre, end de er i dag, fortæller sportschef Jens Hammer.
Folkeskolelærer og fodboldleder
Han har selv et fuldtidsarbejde ved siden af sit job i Hobro IK. Han er folkeskolelærer på Randers Realskole, og det er stadig hans vigtigste arbejde, selvom han også bruger mange timer i fodboldklubben.
Han er bare ét eksempel på, at folk i Hobro IK har travlt. Især med den udvikling, som klubben gennemgår både på og uden for banen. Men han afviser, at en sportschef skal på fuld tid.
Faktisk mener han, at den stilling bør stå nederst i køen, selvom det kan øge risikoen for, at der bliver begået fejl, der potentielt kan koste point i Superligaen, som sagen om Adama Tambouras manglende spillerlicens har vist.
Når man taler med personer fra Hobro IK, lader den gængse holdning også til at være, at organisationen og administrationen er hårdt spændt for. Her har man ikke kunnet følge med den voldsomme udvikling, som spillerne har leveret på banen. Det er simpelthen gået for stærkt.
- Der er ingen tvivl om, at de sager (rod med spillerlicenser red.) måske har fået bægeret til at flyde over i forhold til at være kritiske over for ledelsen.
- Fra spillernes side har vi appelleret til, at det er vigtigt, at man tager sig selv i nakken og siger, hvad der skal til for at være med på dette niveau, slår anfører Mads Justesen fast i generelle vendinger, inden han indskyder, at han har enorm respekt over mængden af frivilligt arbejde i klubben.
Nedrykning spøger i regnskabet
I pausen af fredagens opgør mellem Hobro IK og AGF går to mænd med hinandens arme om skuldrene ind på grønsværen. Man fornemmer, at det er et følelsesladet øjeblik.
Den nu tidligere træner, Jonas Dal, skal have en sidste hyldest på den hjemmebane, hvor han har skabt fodboldmirakler. Han får overrakt en blomsterbuket af bestyrelsesformand Steen Juulsgaard, og sammen går de rundt, mens de omfavner hinanden.
På dét tidspunkt er stemningen på kogepunktet i Hobro. De kedelige skrivebordssager og dårlige resultater er skubbet i baggrunden. Fodboldholdet vinder 3-1 mod AGF, og spillerne viser, at de kan uden Jonas Dal på sidelinjen.
Selvom de er på sidstepladsen i Superligaen, er der intet, der tyder på, at truppen har erkendt, at den ikke kan overraske fodbold-Danmark endnu en gang. Tværtimod fortæller Mads Justesen, at ”det tænder mig, at folk endnu en gang ikke tror på os.”
Farlig nedrykning
Alligevel er ledelsen i Hobro tvunget til at forholde sig til, at en nedrykning kan komme på tale. Budgetterne skal laves, så det kan tilpasses i tilfælde af degradering til 1. division.
Alt andet vil være uansvarligt, selvom det er svært. Overraskende svært.
- Det er nemt at få bygget store udgifter op i Superligaen. Indtægterne kommer heldigvis, men udgifterne har en tendens til at følge med. Så hvad vi troede for et halvt eller helt år siden kunne være en tilpasning ved en eventuel nedrykning, bliver mere udfordrende nu, end jeg måske havde troet for et år siden, indrømmer Steen Juulsgaard.
Top-20 er målet
I en branche hvor mange millioner er på højkant, har Hobro IK også måtte omstille sig. Men selvom klubben er under forandring vil den ikke i de kommende år forlade foreningstankegangen. Det fundament som klubben er bygget på, skal ikke rives væk i jagten på flere millioner og mere sportslige succes.
Selv ikke udenlandske spillere fra Sydkorea, Zimbabwe, Mali og Senegal kommer til at ændre på det, hvis det står til sportschef Jens Hammer.
- Mit største ønske er, at vi også spiller i Superligaen efter sommerferien, men jeg har et endnu større ønske om, at klubben bevarer sine værdier langt hen i fremtiden. Det er det væsentligste for mig. Vi skal være en top-20 klub i Danmark.
- Vi har snart faciliteterne til det, og vi har sponsorgrundlaget til det. Også fodboldfagfolk til det. Derfor synes jeg, at vi kan stile efter det, selvom der er en risiko for at rykke ned. Men det må vi tage med.
Heldigvis for Jens Hammer og de andre ildsjæle i Hobro IK giver sejren over AGF mere luft til at trække vejret i Superligaens bundstrid. Esbjerg er nu blot tre point væk, og der mangler fortsat 20 runder af turneringen.
I sportens forunderlige verden kan sejre pludseligt skabe medvind. I det tilfælde er det ikke kun spillerne, lederne og bestyrelsen, der bliver glade. Også i souvenirboden kan der komme mere travlhed. Stemningen smitter af på alle i Hobro.