VIDEO Hvem savner Bassogog? Slovak scorer hattrick for AaB

AaB solgte Christian Bassogog til Kina for 45 millioner kroner i sidste uge. Nordjyderne har allerede fundet en ekstremt målfarlig erstatning.

Hvis man troede, at AaB stod med et stort hul efter salget af Christian Bassogog, kan man vist allerede godt til at tro om igen.

I sidste uge solgte nordjyderne Bassogog til kinesiske HN Jianye for 45 millioner kroner. Den camerounesiske angriber nåede blot at spille 21 kampe og score fire mål for AaB.

Men samme antal har nordjydernes nye angriber Jakub Sylvestr allerede opnået efter sølle to kampe. I dag scorede han nemlig alle AaB's tre kasser på en halvleg i sejren over Silkeborg, altså et vaskeægte hattrick. Og i sidste weekend diskede han også op med et mål i sin debut, da AaB slog AGF 2-1 på udebane.

Lige nu kan der ikke være mange, der savner Bassogog i det nordjyske.

Se et fuldt kampreferat af AaB's sejr - samt alle de andre kampe fra Superliga-runden - i Fodboldmagasinet i aften kl. 21.40 på DR1.