Der er bare nogle spillere, der sjovere at se på end andre. Spillere, der lader til ikke helt at have glemt, hvorfor de begyndte at spille det smukke spil.
FC Københavns Youssef Toutouh er en af den slags fodboldspillere, der stadig har legen med sig på banen.
I de danske mestres 1-0-sejr diskede den dribleglade offensivspiller op med en finte, der ikke bare var seværdig, men som også sendte to AGF'ere én vej og den tekniske begavelse fra Hvidovre den anden.
Kronen på værket havde naturligvis været, hvis Toutouh efterfølgende havde sendt bolden i kassen, men det kan nu ikke tage noget fra finten, der lignede noget fra en Futsal-kamp.
Se herligheden i klippet øverst.