18. juni 2003, næstsidste spillerunde i Superligaen. FC København skal bruge en sejr ude over Brøndby for at kravle forbi netop de blå-gule og op på rækkens førsteplads.
Indtil minut 93 står det 0-0, men så indtræffer en legendarisk situation. Indskifteren Hjalte Bo Nørregaard sparker bolden i kassen og sikrer reelt FCK mesterskabet.
Et frygteligt minde for Brøndby-fans - stik det modsatte for fans af FC København.
I anledningen af søndagens derby mellem de to klubber har Fodboldmagasinet på Græs i samarbejde med tre FCK'ere forsøgt at genskabe målet fra 2003. Det viste sig nemmere sagt end gjort, men I skal ikke snydes for forsøget...
Se med ovenfor.
Rolleliste:
Sibusiso Zuma: Bashkim Kadrii
Ole Tobiasen: Nicolai Jørgensen
Hjalte Bo Nørregaard: Kris Stadsgaard
Stor tak til FCK TV for lån af billeder fra 2003.
Fodboldmagasinet på Græs er den håndholdte lillebror til DR Sportens Fodboldmagasin. Hver uge besøger Andreas Kraul og Martin Kampmann en af landets Superligaklubber. Her kommer vi ind bag facaden, ligesom vi giver spillerne anderledes og sjove udfordringer.