Van der Vaarts karriere i billeder: Real Madrid, Tottenham, VM-sølv...FCM

Rafael van der Vaart har spillet i nogle af verdens største klubber.

  • Rafael van der Vaart, der har en spansk mor og hollandsk far, skrev kontrakt med Ajax som 10-årig og fik debut som 17-årig. Han nåede 117 kampe og 52 mål for storklubben fra 2000 til 2005. (Foto: © Paul Vreeker, Scanpix)
  • I 2005 skiftede offensiv-spilleren til Hamburger SV, for hvem han spillede 74 kampe og scorede 30 mål fra 2005 til 2008. Her ses han i en UEFA Cup-kamp mod FCK i 2005. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)
  • Både Atletico Madrid og Juventus ville have Rafael van der Vaart, men Real Madrid bød 13 mio. euro og fik ham. Han spillede i klubben fra 2008 til 2010 og nåede 58 kampe med 11 mål. Her ses han med en ung Ronaldo. (Foto: © PAUL HANNA, Scanpix)
  • Rafael van der Vaart var tæt på et skifte til Bayern München, men det var Tottenham, der fik glæde af hollænderen fra 2010-2012. Han spillede 63 kampe og scorede 24 mål i to sæsoner for London-klubben. (Foto: © Paul hackett, Scanpix)
  • Van der Vaart vendte tilbage til Hamburger SV i 2012, da Frank Arnesen var sportschef i klubben. Det var ikke en succesfuld tid, men han var der dog i tre år og spillede 79 kampe og scorede 16 mål. Hamburger SV besluttede ikke at forlænge hollænderens kontrakt. (Foto: © Morris Mac Matzen, Scanpix)
  • En enkelt sæson i Betis blev det til for Rafael van der Vaart. Og det var en sæson han så mest fra bænken ellers som skadet. Kun syv kampe nåede han i sidste sæson, inden han blev løst fra sin kontrakt, så han kunne forhandle med FCM. (Foto: © Ullstein Bild, This content is subject to copyright.)
  • Rafael van der Vaart har været en bærende del af et hollandske landshold i 12 år. Han var med til at vinde sølv ved VM i 2010, har båret anførerbindet og nåede 109 kampe og 25 mål for landsholdet, som han spillede sin sidste kamp for i 2013. (Foto: © VASILY FEDOSENKO, Scanpix)
  • Rygterne om Rafael van der Vaart til FCM startede, da han blev set i loungen på MCH Arena. Nu er skiftet en realitet. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)
1 / 8

Han er sandsynligvis det største udenlandske navn, der har spillet i Superligaen. Rafael van der Vaart er nu FCM-spiller.

Og det er en spiller med et imponerende cv, jyderne får til Herning. Her kan du se et billedportræt af hollænderens karriere.