Snevejr aflyser Superliga-opgør

Superligakampen mellem Lyngby og Esbjerg er aflyst pga. sne.

Banen i Lyngby er fyldt med sne (Foto: © Lyngby Boldklub, Lyngby Boldklub)

Lyngby Boldklub må aflyse deres Superliga-kamp mod Esbjerg, da banen er fyldt med sne. Det skriver de på deres hjemmeside.

Klubben havde ikke regnet med, der kom så meget sne forbi dem, men der ligger nu 10 cm. sne på banen, og det forventes ikke, at sneen når at forsvinde af sig selv inden kampstart klokken 18.00.

Banevarmen er tændt, så de nederste centimeter sne er smeltet, og det har gjort banen så blød, at man ikke kan færdes på den - hverken maskiner eller mennesker. Så banen er umulig at rydde, men selv hvis banen kunne blive ryddet, lyder vurderingen, at det ikke ville være forsvarligt at for spillerne at gennemføre kampen på så blødt et underlag, skriver Lyngby på deres hjemmeside.

Selvom hvis banevarmen havde været slukket, havde det ikke været sikkert, man kunne gennemføre kampen. Da man blot kan hæve varmen med 0,2 grader pr. time.

Kampen bliver i stedet spillet mandag den 27. februar klokken 17. Det melder Superligaen på deres Twitter-konto.

https://twitter.com/Superligaen/status/835071276536508417